[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]


 

2010-04-25

AFGHANISTAN, Helmand:

Lørdag aften den 24. april blev en patruljebase, bemandet med danske soldater, forsøgt angrebet af fjendtlige styrker, som anvendte håndvåben og håndgranater.
Enheden fra Bravo-kompagniet besvarede ilden og fortsatte derefter sine opgaver.

Der var ingen skader på dansk personel.



2010-04-23

AFGHANISTAN, Kandahar:
Kandahar Airfield  er blevet ramt af to raketnedslag uden at skade dansk personel.
Første raket slog ned den 21. april og den seneste raket ramte Kandahar Airfield natten mellem den 22. og 23. april.

Ingen danske soldater kom til skade ved de to raketnedslag.



2010-04-16

AFGHANISTAN, Helmand:
Den 26. marts skete der et uheld i Camp Bastion. En soldat affyrede under vedligeholdelse en brisantgranat fra en 40 mm granatkaster. Soldaten fik en mindre flænge.

Granaten faldt ned i et dansk indkvarteringsområde med telte. Her lå en soldat og sov, og ved eksplosionen blev han ramt af en splint.

De to soldater kunne umiddelbart efter kontakte deres pårørende og fortælle, at de var i god behold.
Forsvarets Auditørkorps med støtte fra militærpoliti fra den danske kampgruppe er i gang med at afklare de nærmere omstændigheder ved uheldet, hvilket ikke er afsluttet på nuværende tidspunkt.

Den 12. april kørte et pansret minerydningskøretøj på en improviseret sprængladning, da det var med i en forsyningskolonne øst for Gereshk by.
Der skete ingen skade på dansk personel, og køretøjet var få timer efter tilbage i lejren.

To civile afghanere, som den 18. marts 2010 blev tilbageholdt af de danske styrker i Afghanistan, er blevet frigivet.




2010-04-06

Afghanistan, Kandahar:
Mandag morgen den 5. april blev Kandahar Airfield udsat for et raketangreb. Forud for angrebet blev alarmen aktiveret og alle søgte dækning. Der var to nedslag.

Der var ingen skader på dansk personel.