[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



29-10-2010

Afghanistan, Helmand:
Torsdag morgen den 28. oktober blev en enhed fra Bravo-kompagniet beskudt af håndvåbenild, da den var på patrulje øst for Gereshk by. Enheden besvarede ilden, og der var ingen danskere, der kom til skade.



21-10-2010

Afghanistan, Helmand:
Onsdag den 20. oktober omkring middagstid blev en enhed fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåben, da den var på patrulje i Patrol Base Line. Enheden besvarede ilden, og der var ingen danskere, der kom til skade.

Torsdag den 21. oktober tæt på klokken 11 blev en enhed fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåben. Enheden besvarede ilden og tilkaldte ild fra lette morterer. Der var ingen skader på dansk personel.

12-10-2010

AFGHANISTAN, Helmand:

En enhed fra Bravo-kompagniet blev den 10. oktober beskudt med håndvåben under en patrulje øst for Gereshk.
Enheden besvarede ilden og fortsatte sin opgave.

En enhed fra Charlie-kompagniet blev den 10. oktober beskudt med håndvåben og panserværnsraket i deres patruljebase.
Enheden besvarede ilden.

Ved ingen af de to hændelser var der skade på dansk personel.



08-10-2010

AFGHANISTAN, Helmand:
En enhed fra C-kompagniet blev torsdag eftermiddag beskudt med håndvåben og panserværnsraket i deres patruljebase.

Enheden besvarede ilden med håndvåben og morterer.

Der var ingen skade på dansk personel.



07-10-2010

AFGHANISTAN, Helmand:
Onsdag den 6. oktober kort før klokken 18 blev en enhed fra Charlie-kompagniet beskudt af håndvåben, da enheden var på en patrulje nordøst for patruljebase Malvern.

Enheden besvarede ilden med egne håndvåben støttet af tunge maskingeværer og morterer. Der var ingen skader på dansk personel.



06-10-2010

AFGHANISTAN, Helmand:
Søndag den 3. oktober om morgenen blev en enhed fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåben.
Enheden besvarede ilden og blev støttet af artilleri og 60 millimeter morter. Derefter ophørte beskydningen. Der var ingen skader på dansk personel.

Mandag den 4. oktober ved aftenstid blev en enhed fra Bravo-kompagniet beskudt ved Forward Operating Base (FOB) Budwan.
Enheden besvarede ilden og blev herunder støttet af artilleri. Der var ingen skader på dansk personel.

LIBANON, UNIFIL:
Mandag den 4. oktober ved middagstid væltede en dansk lastbil med to soldater. Det skete i et skarpt vejsving, hvor lastvognens ene hjul ramte et dybt hul i vejen. De to soldater fik nogle knubs, men de er begge uskadte og tilbage i tjenesten.