[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tidligere havde soldaterne selv deres personlige våben med i det samme fly, når de fløj ud i de internationale missioner. Men det er ikke længere tilladt.

Der findes også regler om, at man skal have særlige overflyvningstilladelser ved transport af våben.

Manglende tilladelser betyder, at håndvåbnene til det nye Hold 10 i Afghanistan ankommer senere end planlagt.

De soldater, der allerede er i Afghanistan, vil, indtil de modtager deres egne våben, få udleveret tilsvarende våben, og det er kampgruppens vurdering, at forsinkelsen ikke vil få operative eller sikkerhedsmæssige konsekvenser for Hold 10. Men forsinkelsen er naturligvis et irritationsmoment for soldaterne samt de personer og myndigheder, der arrangerer transporterne til Afghanistan.

Se artikel på forsvaret.dk/ftk (Flyvertaktisk Kommando)