På patrulje med serberne

Klokken er omkring halv tolv om formiddagen, to ældre GD-240 med Dannebrog blafrende i vinden kæmper sig op ad en fedtet bjergvej i den nordlige del af Kosovo. Målet er et nøjagtigt angivet sted på grænsen mellem Serbien og Kosovo. Her skal en otte mand stor patrulje fra det danske lette infanterikompagni KFOR 23 mødes med en tilsvarende patrulje fra den serbiske hær.

Formålet med dagens patrulje er at gennemfører en fælles patrulje med den serbiske hær i området for at fastslå, hvor ABL’en går i terrænet. Betegnelsen ABL (Administrative Boundary Line) er en nøje udvalgt diplomatisk betegnelse, for Serbien anerkender ikke officielt Kosovo som en selvstændig stat. Derfor bruges betegnelsen ABL, der er politisk spiselig for alle parter.

Udover fastlæggelse af ABL i terrænet er det officielle formål også at vedligeholde de gode relationer, der er til serberne, samt at stoppe kriminalitet, indvandring, smugling og ulovlig fældning af træer i området.

Den serbiske patrulje møder op på det aftalte sted, og den indledende identifikation går i gang i form af en nøje indstuderet rækkefølge af håndtegn og signaler, som er en del af den officielle, diplomatiske og forudbestemte procedure.

Den danske og den serbiske patrulje fandt sammen til sidst.

Herefter møder patruljeførerne hinanden i ”ingenmandsland” imellem patruljerne for at blive enige om placeringen af startstedet. Her opstår de første diplomatiske genstridigheder. Den serbiske patruljefører fastholder hårdnakket, at vi har passeret ABL’en og nu befinder os i Serbien. Striden, der drejer sig om en afstand på ca. 10 meter, bliver dog løst og tilskrives en uoverensstemmelse imellem de to patruljers GPS-modtagere.

Endelig er der enighed om, hvordan dagens patrulje skal løses, og vores to patruljer begiver sig i fællesskab af sted på ruten. Undervejs sænkes de diplomatiske parader efterhånden, og det bliver til en god snak om livet som soldat, hvor både ligheder og forskelligheder mellem den danske og den serbiske hær bliver vendt og drejet. Undervejs på ruten kan man ikke undgå at blive betaget af den smukke udsigt i dette bjergrige område, og man fornemmer tydeligt på sin vejrtrækning, at man som dansker ikke er vant til at arbejde i 1600 meters højde.

Den ca. syv kilometer lange rute bliver tilbagelagt til fods ad den aftalte rute, hvor der undervejs bliver kontrolleret og sammenlignet koordinater på ABL’ens placering, uden at det giver anledning til yderligere stridspunkter. Ved det aftalte slutpunkt sidder vi op i køretøjerne og kører tilbage til startpunktet.

Ved startpunktet bliver der taget fælles billeder, fortalt flere soldateranekdoter, og udvekslet gaver i form af chokolade, ærmemærker og medbragte danske julesmåkager. Hele opgaven afsluttes med det obligatoriske fællesbillede, der tages afsked, og patruljerne skilles og kører i hver sin retning.
En patrulje, der startede med uenighed og begyndende diplomatiske forviklinger, ender med en løsning mellem ligeværdige soldater fra to nationer på det lavpraktiske niveau.

Inden den danske patrulje returnerer til lejren, har den endnu en opgave, der skal løses. Omkring Zubin Potok skal der gennemføres tre timers ”Checkpoint” med det lokale politi. Vehicle Check Point(VCP) indeholder en eksercits, der er tilbage som en opgave for infanteriet i Kosovo, efter at den har været ude af billedet de sidste mange hold.

Formålet med VCP’erne er at understøtte de lokale myndigheder i deres forsøg på at få bugt med den organiserede kriminalitet, der især har haft gode levevilkår i de nordlige provinser, hvor politiet har svære arbejdsvilkår på grund af underbemanding, korruption og generel lav opbakning fra den lokale befolkning i området.

Danskernes VCP skal bidrage til at forstærke det lokale politi, som ikke har bemanding til at kunne gennemføre VCP og samtidig støtte op om lov og orden i området i almindelighed.
 


Første deling opretter et Vehicle Check Point sammen med det lokale politi.

VCP gennemføres den aften som et delings-VCP, og grupperne ankommer forskudt i tid til samleområdet forud for iværksættelsen. Den sidste klargøring foretages, og den lokale politipatrulje, som en af grupperne har afhentet på den lokale politistation, finder sin plads i formationen. Forskydningen til det i forvejen rekognoscerede område iværksættes, og ved ankomst afspærres trafikken hurtigt fra begge retninger, for at sikre en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig oprettelse af checkpointet.

Næstkommanderende i delingen viser med sikker hånd køretøjerne på plads, så de fungere som en chikane for passerende trafik, der oprettes afsøgningsområder i midten, og radioforbindelsen imellem trafikstopperne i begge ender kontrolleres en sidste gang. Når alt er klart, åbnes VCP’et for trafik. Al trafik standses, og køretøjer, der giver anledning til mistanke om tilstedeværelse af ulovligheder, udvælges til afsøgning i midten at VCP’et.

Selve afsøgningen og rapporteringen i VCP’et er omgivet af et ganske særligt fransk bureaukratisk system, som skal sikre, at alle oplysninger om nummerplader, antal afsøgte personer og forskellige biltyper bliver nøje registreret. Bureaukratiet skal tilsikre, at alle civile, politimæssige og militære instanser for de korrekte oplysninger. En møjsommelig men nødvendig procedure, som skal efterleves.  Ca. 50 minutter efter det første VCP er oprettet, skiftes der til en ny position.

Denne aften og eftermiddag gennemføres der i alt tre VCP’er, før 1. deling gør sig klar til at køre tilbage til lejren. Der blev ikke fundet eller observeret noget mistænkeligt denne aften, men vi fik sat det lokale politi i gang og vist flaget. Endnu et lille skridt på vejen til at vi kan trække os hjem med god samvittighed til februar og overlade det fulde ansvar til de lokale myndigheder.

Den sidste GD-240 passerer hovedvagten i Novo Selo lejren omkring kl. 21. En lang dag på vejen og til fods er ved at være forbi. og der mangler nu kun at blive gennemført battle check og pakket på køretøjerne samt den afsluttende rapportering.