[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



- I gør Danmark ære, sagde Venstres medlem af Forsvarsudvalget, Kristian Pihl Lorentzen, i sin tale til de kommende Afghanistan-soldater under den afsluttende parade i Oksbøl.

Paraden blev indledt med en tale af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard:

- I skal efterlade et imødekommende og positivt indtryk i Afghanistan. Ikke kun hos de andre nationer, men også hos lokalbefolkningen. Husk, at I er ambassadører for Danmark, sagde han i sin tale til de mere end 700 kommende, danske ISAF-soldater.

Venstres medlem af Folketingets Forsvarsudvalg Kristian Pihl Lorentzen takkede soldaterne for deres indstilling til tjenesten og opgaven:

- I er præget af stor energi, virkelyst og gåpåmod. Det er ikke mindst disse egenskaber, som har givet danske soldater et godt ry som topprofessionelle sammenlignet med andre nationer.
På vegne af Forsvarsudvalget og Folketinget takkede Kristian Pihl Lorentzen også Politiet og Hjemmeværnet for deres bidrag og ønskede hele holdet held og lykke med indsatsen i Afghanistan, inden han udtrykte sin dybeste respekt for deres deltagelse i missionen:

- I gør Danmark ære, sluttede han sin tale til soldaterne.

Forsvarsudvalg Kristian Pihl Lorentzen tale