[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den Danske Kampgruppe har fortsat samme ansvarsområde og de samme opgaver som hidtil. Kampgruppen foretager løbende en tilpasning af operationsmønstret i forhold til antallet af de rådige styrker og den aktuelle situation.

Den Danske Kampgrupppe i Helmandprovinsen er ikke ved at forlade den sydlige del af Upper Gereskh Valley, og den er ikke på vej til udelukkende at være inde i Gereskh by.

Det er måske det indtryk, som nogle har fået ved at følge med i medierne, men det er altså ikke rigtigt.

Der er i den seneste tid kommet flere afghanske styrker til Helmandprovinsen, og de indgår også i Den Danske Kampgruppe, hvor de er under oplæring og træning, så de efterhånden kan overtage flere og flere opgaver. I Den Danske Kampgruppe indgår også britiske og amerikanske styrker.

I den situation er det naturligt, at man i Den Danske Kampgruppe hele tiden overvejer, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan operere og løse opgaverne, når flere og flere opgaver løses af afghanerne selv.