[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

2010 var et udfordrende år for hæren, idet forsvarsforliget skulle køres fra konsolidering frem til transformation. Det skal ske gradvist gennem hele 2011, og hvordan det gribes an, kan du blandt andet læse i Hæren 5-2010.

Men der er selvfølgelig mange andre spændende historier:

To blå blandt mange grønne
Dansk politi er repræsenteret på flere fronter i Afghanistan. To ledende politifolk arbejder blandt andet sammen med den danske kampgruppe i og omkring Gereskh. De skal træne det afghanske politi til at kunne løse landets sikkerhedsopgaver, og for at gøre det mest effektivt er den ene af de to danskere flyttet ind på byens politistation sammen med den lokale politichef 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året.
Læs hele historien og se interview med politimand Lars her. Bladet side 8.



Jobmesse for reserveofficerer
Ved det forrige forsvarsforlig blev det besluttet at nedlægge uddannelsen af officerer til forsvarets reserve. Det tog dog ikke lang tid, før denne beslutning blev revurderet, og uddannelsen blev genoptaget. Nu har to hold sekondløjtnanter gennemgået en obligatorisk efteruddannelse for at kunne udnævnes til løjtnanter af reserven, og for at finde ud af hvad disse løjtnanter så skal lave i fremtidens hær, blev der holdt en jobmesse i Nymindegab, hvor repræsentanter for blandt andre personaleorganisationerne var til stede. Der var stor spørgelyst blandt de nye løjtnanter.
Læs hele historien om fremtiden for reserven i hæren her. Bladet side 12.





Danmarks sidste honnør
Danmark har i de seneste år ulykkeligvis måttet modtage et større antal soldater, der er omkommet i international tjeneste. Hidtil har et af signalerne ved afskedsceremonier været, at en trompeter har blæst den britiske udgave af Last Post. Det synes Claus Mærsk, der til daglig spiller trompet i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, er for pauvert. Han har derfor komponeret og selv indspillet en helt ny dansk honnør, der rent faktisk allerede har haft premiere ved en dansk begravelse.
Læs interviewet med Claus Mærsk om blandt andet hans bevæggrunde for at lave signalet, og hør det selv her. Bladet side 20.