Tak til Danmarks kvinder

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

36-årige Anne-Cathrine Riebnitzsky har en særlig hilsen fra en stor del af de afghanske kvinder, som hun har mødt igennem de 14 måneder hun var kaptajn i CIMIC (civilt militært samarbejde) på hold fire, og Udenrigsministeriets udsendte rådgiver på hold seks og i starten af hold syv.
Hilsenen går ud til mødre, søstre og hustruer til de danske udsendte soldater.

- Jeg har gået og båret på den her tak fra de afghanske kvinder i et stykke tid og spekuleret over, hvordan jeg kunne give den videre til de danske kvinder, der har sendt deres kære af sted til ISAF, siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.

I dag sidder hun med den færdige bog ”Kvindernes krig” i hånden og håber, at hun har videregivet hilsenen til de danske kvinder. Bogen fortæller hudløst ærligt om, hvordan de afghanske kvinder lever – og nogen gange dør i kampen for et værdigt liv, og hvordan ISAF forsøger at støtte kvinderne.

Her står Anne-Cathrine Riebnitzsky sammen med fremtidens kvinder. Billedet er taget en råkold januarmorgen i 2008, hvor der holdes Åbent Hospital i Camp Price.
- Det var superkoldt, men jeg fik en god snak med de søde små piger, der var ret begejstrede over at møde en "pigesoldat" fra Danmark, siger Anne-Cathrine.

 

 
Likvideret på åben gade

I Afghanistan er en kvinde ikke meget værd, og slet ikke hvis hun er så modig, at hun tør at starte sin egen forretning eller stille op som kandidat til distriktsrådet. Det giver bøvl på hjemmefronten, og manden mister anseelse, hvis han ikke har styr på sin kvinde.

Anne-Cathrine Riebnitzsky oplevede den manglende respekt for kvinder på særligt tæt hold, da den højgravide Nargiss, som hun havde startet et samarbejde med i en af de små landsbyer, blev skudt på åben gade. Ikke af Taleban, men af nogle af hendes mandlige familiemedlemmer.
Hvorfor?

- Fordi hun var en løvinde, der turde starte en produktion af smykker, så kvinderne kunne forsørge sig selv og ikke skulle være afhængige af, om mændene ville give dem nogle penge, siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.

     

Håbløst, men ikke ligegyldigt

Til spørgsmålet om, hvorfor Anne-Cathrine Riebnitzsky overhovedet tror på, at kvindernes vilkår kan blive bedre, når hun oplever, at kvinder bliver slået ihjel for at kæmpe for deres rettigheder, svarer hun:

- Første gang jeg oplevede de her overgreb, var jeg meget spændt på at se om kvinderne rejste sig igen og kæmpede videre. Da jeg så, at det gjorde de, og mødte deres helt ufattelige mod, og hørte dem sige ting som ”Taleban skal nok få ram på mig en dag, men hvis jeg kan gøre fremtiden bedre for mine børn inden, betaler jeg gerne med mit liv” – så begyndte jeg også at tro på det.

Kvinder og piger deltager i et af CIMIC’s projekter fra hold seks. Her undervises de i engelsk, og ikke alle kvinder vil fotograferes med bart ansigt.

Al den kvindesnak

Anne-Cathrine Riebnitzsky var så heldig at komme med de danske soldater på en del patruljer og ofte til landsbyer, hvor der ikke havde været kvindelige soldater før.

- De danske kvindelige soldater har nøglen til de afghanske kvinder. Som jeg sagde til de danske soldater, når de syntes, at det blev til lige lovlig meget snak om kvinder og kvinders rettigheder, så er det blandt de afghanske kvinder, at vi har flest allierede i kampen mod Taleban, siger Anne-Cathrine og sender en venlig tanke til de soldater, der har stået vagt på gadehjørner og i compounds, så hun kunne snakke trygt med kvinderne imens.

Hendes mening med bogen er udover at give danskerne et indblik i hverdagen som afghansk kvinde også, at nogle af alle de soldater, der sørgede for at hun kunne besøge kvinderne og starte CIMIC-projekter op, forstår, hvor stor en indsats de har været med til. Hvis de altså læser bogen.

- Om ikke andet kan de kvinder, der er pårørende til de udsendte soldater måske få det lidt nemmere med at sende deres kære af sted, når de ser, hvor meget der er brug for soldaterne til at sikre og dermed i sidste ende forbedre andre kvinders kår, siger Anne-Cathrine Riebnitzsky, som godt ved, at de, der må vente i uvished derhjemme, betaler en meget høj pris.



                              

Bogen ”Kvindernes krig” af Anne-Cathrine Riebnitzsky kan købes fra den 25. marts på Politikens Forlag

FAKTA En spørgeskemaundersøgelse foretaget af den danske og engelske CIMIC-afdeling i Helmand  viste, at 60 procent af alle afghanske kvinder har oplevet vold i hjemmet. Enten begået mod dem selv eller mod deres børn.     Lige nu er der ingen kvindelige CIMIC-medarbejdere i Afghanistan. Udenrigsministeriet har én kvindelig rådgiver i Helmand lige nu. Det er endnu uvist, om der vil være en kvindelig rådgiver fra Udenrigsministeriet på det næste hold.