[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

- Vi træner efter den værst tænkelige situation i Libanon, så vores folk er så godt forberedt som muligt, forklarer oversergent Kurt Holst.



UNIFIL 4 træner

40 soldater, der skal fungere som chauffører på de mange biltyper, har været igennem forskellige køreøvelser under forskellige forhold.

- De har blandt andet kørt med deres gasmasker på, med lyset slukket i mørket, op og ned af bakker og i områder med meget mudder eller kuperet terræn, fortæller han.

Udover de ovennævnte udfordringer har soldaterne også prøvet at trække hinanden fri.
- Alle har helt sikkert lært noget nyt på denne tur, og det er rigtigt vigtigt, at vi træner så meget og får rutine, da det er med til at minimere fejlene, når vi lander i Libanon, understreger Kurt Holst.