Til Afghanistan for tredje gang

- Drengene driller mig og kalder mig for ”missionsbums”, men det tager jeg med et smil. Jeg ved godt selv, hvornår jeg skal sige stop – når jeg ikke føler for det mere, eller når jeg ikke kan opretholde den standard i arbejdet, der er nødvendig, forklarer Haller.
 
Den 24-årige infanterist fra Charlie-kompagniet står over for at skulle af sted til Afghanistan for tredje gang. Første gang, han var af sted, var som afløser i Odin-kompagniet i de sidste fire måneder af missionen på Hold 5. Den næste gang var med Charlie-kompagniet på Hold 7 – og på Hold 9 bliver det også med Charlie-kompagniet.

Haller i Oksbøl øvelsesterræn under den afsluttende øvelse inden turen til Afghanistan med Hold 9. Foto: Thorbjørn Forsberg.

 
Jeg kender faren
På de tidligere hold har Haller prøvet lidt af hvert. På Hold 5 var han med i en pansret mandskabsvogn, da den kørte på en sprængladning (IED), og på Hold 7 var han flere gange tæt på, da gode kammerater blev alvorligt såret. Alligevel er han ikke bange for at skulle af sted igen.

- Jeg kender faren, men det er ikke noget, der ligger mig tungt på sinde eller afskrækker mig. Tværtimod bliver jeg mere opmærksom.

- Mine erfaringer fra de andre hold betyder, at jeg kan udføre mit job på et højere og mere professionelt niveau, end da jeg var af sted første gang. Jeg kan også videregive nogle gode råd og forslag til både de andre konstabler og dem over mig. Det kan godt ske, at det ikke altid bliver, som jeg foreslår – men det er rart, at folk rent faktisk lytter til én, der har været ude før, også selvom vi ikke har samme rang, påpeger Haller.

Det bliver Hallers tredje gang i Afghanistan. Her forcerer han en kornmark nord for den fremskudte lejr Armadillo under en operation på Hold 7. Foto: Thorbjørn Forsberg.

Tre gange HRU
De to gange, Haller har været af sted, har det været med HRU-kompagnier, som har holdt til i den fremskudte lejr Armadillo. Det samme kommer til at gælde for Charlie-kompagniet på Hold 9.

- Det har jeg ingen betænkeligheder ved. Der er fordele og ulemper ved både HRU og stående styrke, og hvert kompagni har sine særpræg. Den deling, jeg er i nu, er nok den bedste, jeg nogensinde har været i sådan rent socialt. Alle lader til at være på samme bølgelængde, og det gør lysten til at arbejde sammen endnu større, påpeger Haller. Han understreger, at han ser frem til at komme af sted med de andre drenge.

Efter Hold 9 håber Haller på at uddanne sig til linjeofficer i Hæren – hvis ikke det lykkes at blive pilot i Flyvevåbnet.