[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Når danske styrker har overdraget tilbageholdte personer i afghanske myndigheders varetægt, føres der herefter regelmæssigt tilsyn med de tilbageholdte såvel før som efter en eventuel domfældelse.

Selve tilsynet søges gennemført så privat som muligt uden andre myndigheders tilstedeværelse. Såfremt dette ikke er muligt, fremsendes denne information til Hærens Operative Kommando sammen med selve tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten følger en standard, der er fastsat ved ISAF.

Disse procedurer fremgår af Forsvarskommandoens direktiv til Hærens Operative Kommando og af Hærens Operative Kommandos direktiv til den udsendte styrke.

Disse procedurer efterleves af de danske styrker. Den supplerende information om andres tilstedeværelse er imidlertid ikke en integreret del af selve rapporten, og der er konstateret tilfælde, hvor denne oplysning ikke entydigt har ledsaget rapporteringen.