[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tre danske soldater blev lørdag såret, og en kom lettere til skade, da de kørte på en improviseret sprængladning.

Det skete nord for Forward Operating Base Armadillo.

Tre af soldaterne er fra 2. Lette Opklaringseskadron, der er opstillet af Opklaringsbataljonen på Bornholm. En af soldaterne er fra militærpolitiet ved Trænregimentet i Ålborg.

De sårede soldater fik straks førstehjælp af både deres kammerater og sanitetsfolk, der fulgte enheden.

Soldaterne blev hurtigt efter evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de nu er under videre behandling.

De pårørende er underrettet.

Til redaktionerne:
Hvis artiklen videregives, bedes I oplyse, at de pårørende er underrettet.