[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Et nyt checkpoint ved den ydre basar vest for byen Gereshk har længe været på afghanernes ønskeliste. Checkpointet blev i weekenden en realitet, da omkring 250 afghanske soldater indledte en storstilet operation.



Afghanske ingeniørtropper er ikke bange for at tage fat.


Tre infanteri- og tungvåbenskompagnier fra tre forskellige kandaker (en kandak svarer til en bataljon) fik hurtigt kontrol over området. Det skabte forudsætning for opførelsen af et nyt checkpoint og arbejdsro til afghanske ingeniørtropper, som knoklede hårdt for at få checkpointet færdigt.



Kontor og toiletter bygges ved håndkraft.



Under operationen blev der fundet tre vejsidebomber og beslaglagt 11 kilo heroin. En enhed fra den afghanske hær, uddannet til at håndtere vejsidebomber, fjernede dem under en kontrolleret sprængning.

- Den afghanske hær har ikke spurgt efter materialer eller hjælp til logistik. Det eneste vi (Den Danske Kampgruppe) bidrog med, var et tilkalde-beredskab, en såkaldt QRF, hvis det skulle gå helt galt. Det viser også, at afghanerne gerne vil selv, siger major Michael Aakjær, der er forbindelsesofficer til den afghanske hær.



Afghanske infanterister sikrede området før opførelsen af checkpointet.



Udover de 250 afghanske soldater var også 100 mentorer tilstede, dog på afstand. Mentorerne har udelukkende en rådgivende funktion og består for det meste af britiske soldater.

- Det er helt klart en af de større operationer, vi er ude på. Vi blander os ikke i selve operationen, men støtter udelukkende med rådgivning. Rydningen af området gik efter ISAF standard lidt for hurtigt, så det er noget, vi skal arbejde videre med, siger major Bryan, der er britisk mentor for 3. afghanske kandak.

At soldater fra tre forskellige kandaker deltog i operationen, skyldes checkpointbemanding. For den enkelte kandak er det svært at frigøre alle mand til en operation, når sikkerheden i området også skal opretholdes.



Afghanske ingeniører giver et nummer på deres spader.