[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tre gange om dagen får Cookhouse i Camp Price en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på de mange hundrede soldater, som enten bor fast eller er på vej gennem lejren udenfor Gereshk. Der er ofte lang kø udenfor lejrens ”kantine”, men det er ventetiden værd. Selv om råvarerne ofte har været ude på en lang rejse, inden de lander i Cookhouse, formår personalet dagligt at få det bedst mulige resultat ud af dem.



Personalet i Cookhouse i Camp Price har fået dansk anerkendelse for deres arbejde. Foto: Morten Hausborg.



Det var årsagen til, at Den Danske Kampgruppe søndag den 11. december uddelte et æresbevis til personalet som en anerkendelse for det konstante, høje niveau i deres daglige arbejde.

Æresbeviset blev overrakt af Peter Els, stedfortrædende stabschef i Den Danske Kampgruppe.