[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Meget tidligt tirsdag morgen landede Decco Band sammen med hele infanterikompagniet, dele af det Nationale Støtte Element og Liaison and Monitoring Team. Bandet skulle give to koncerter i Camp Novo Selo, dels for danskerne alene og dels for hele lejrens personel som en del af feltunderholdningen.

Tirsdagen blev brugt på at klargøre scenen, lave lydprøver med videre i ”mekker”-teltet så alt var klar til aftenens koncert.
 
Cirka 70 danskere havde fundet vej til teltet på den første aften. De ventede spændt på hvilken oplevelse der ventede dem.


Forventningsfulde tilskuere.
 
Begge koncerter gik rigtig godt, der var god stemning især til den sidste, hvor over 220 soldater af forskellig nationalitet, havde fundet vej til teltet.

På trods af sprogbarrierer og forskellig musiksmag lykkedes det Jacob Decco og hans superdygtige band at tryllebinde publikum i over 2½ time. Der blev spillet Guns N´Roses, AC/DC,
Bon Jovi, Jonny Cash med flere.


Jacob Decco i fuld figur.

Under begge koncerter var der plads til gæsteoptræden. Her gjorde Tune fra ”Kuffen” og overkonstabel Hansson fra CIS Center en rigtig god figur med deres egen udgave af ”Åh Marie æ vil hjem til Dig”. Selv franskmænd og marokkanere sang med.


Tune og Hansson giver den gas som gæstesolister med sangen: ”Åh Marie æ vil hjem til dig”.


DECCO band siger tak for et sjovt og hyggeligt ophold.