Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Der pakkes og tælles i UNIFIL
LIBANON, Naqoura: Alt skal gøres op, så man er sikker på, at de rigtige stumper kommer hjem til Danmark. DANCON UNIFIL synger på sidste vers
26. november, 2011 - Kl. 09.46
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
- Det er sgu da ikke P3 vi lytter til!
De har siddet en lille halv time med kaffen i hånden og nydt morgensolen, inden det går op for soldaterne, at nu er det også slut med dansk radio i lejren. Man skulle ellers tro, at de arabiske musiknumre havde ledt dem på sporet noget tidligere, men snakken har gået på nedpakning, de sidste opgaver og rejsen mod Danmark. Selv om lejren for tiden til tider ligner kaos, i hvert fald for de uindviede, så er der styr på det. Alt, hvad der ikke skal overdrages til østrigerne, bliver talt op og pakket i kasser.
- Vi tæller op og sørger for, at tingene passer, og stumperne kommer hjem til de rigtige myndigheder, forklarer overkonstabel af første grad, Anders Bach Pedersen, der er en af de fire mand fra DANILOG (Det Danske Internationale Logistik Center), som er kommet til Libanon for at hjælpe med nedpakningen.
De står i et stort telt og modtager løbende stumperne, efterhånden som de bliver pillet ned og pakket sammen. Her kontrollerer de, at alt er, som det skal være, sprøjter kasserne og udstyret for at beskytte mod uønskede insekter og lignende og pakker det hele i containere.
- Det går fint fremad. De kommer løbende og afleverer, alt hvad de kan, så vi er fint med lige nu. Alt kører som det skal, fortæller Anders, mens han fortsætter med at line udstyr op på gulvet.
I lejren går tiden med de sidste daglige opgaver samt en masse overdragelse og omskoling til østrigerne. De glæder sig sandsynligvis også til snart at blive herre i eget hus, som det så ofte er, når det ene hold overdrager til det næste.
Når der ikke er trucks og biler i nærheden, må udstyret slæbes manuelt.
- Vi har overdraget alt vores materiel, så det er en rigtig succes. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til konen og selv kunne bestemme, hvor jeg skal køre hen, når jeg sætter mig ud i bilen, fortæller sergent Jesper Larsen, der er en af de tre danske militærpolitibetjente i UNIFIL.
Det er en udtalelse, man nogenlunde kunne citere de fleste danskere for hernede. Men med de mange kilometer, der er tilbagelagt i løbet i missionen, så står den næppe på roadtrip, når de rammer de hjemlige himmelstrøg. Til gengæld synes de fleste at glæde sig til den gode danske mad og ikke mindst de kommende julefrokoster.
- Det er sgu da ikke P3 vi lytter til!
De har siddet en lille halv time med kaffen i hånden og nydt morgensolen, inden det går op for soldaterne, at nu er det også slut med dansk radio i lejren. Man skulle ellers tro, at de arabiske musiknumre havde ledt dem på sporet noget tidligere, men snakken har gået på nedpakning, de sidste opgaver og rejsen mod Danmark. Selv om lejren for tiden til tider ligner kaos, i hvert fald for de uindviede, så er der styr på det. Alt, hvad der ikke skal overdrages til østrigerne, bliver talt op og pakket i kasser.
- Vi tæller op og sørger for, at tingene passer, og stumperne kommer hjem til de rigtige myndigheder, forklarer overkonstabel af første grad, Anders Bach Pedersen, der er en af de fire mand fra DANILOG (Det Danske Internationale Logistik Center), som er kommet til Libanon for at hjælpe med nedpakningen.
De står i et stort telt og modtager løbende stumperne, efterhånden som de bliver pillet ned og pakket sammen. Her kontrollerer de, at alt er, som det skal være, sprøjter kasserne og udstyret for at beskytte mod uønskede insekter og lignende og pakker det hele i containere.
- Det går fint fremad. De kommer løbende og afleverer, alt hvad de kan, så vi er fint med lige nu. Alt kører som det skal, fortæller Anders, mens han fortsætter med at line udstyr op på gulvet.
I lejren går tiden med de sidste daglige opgaver samt en masse overdragelse og omskoling til østrigerne. De glæder sig sandsynligvis også til snart at blive herre i eget hus, som det så ofte er, når det ene hold overdrager til det næste.
Når der ikke er trucks og biler i nærheden, må udstyret slæbes manuelt.
- Vi har overdraget alt vores materiel, så det er en rigtig succes. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til konen og selv kunne bestemme, hvor jeg skal køre hen, når jeg sætter mig ud i bilen, fortæller sergent Jesper Larsen, der er en af de tre danske militærpolitibetjente i UNIFIL.
Det er en udtalelse, man nogenlunde kunne citere de fleste danskere for hernede. Men med de mange kilometer, der er tilbagelagt i løbet i missionen, så står den næppe på roadtrip, når de rammer de hjemlige himmelstrøg. Til gengæld synes de fleste at glæde sig til den gode danske mad og ikke mindst de kommende julefrokoster.