[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Det danske bidrags ærmemærke.

Libanon, hvor de danske UNIFIL-styrker løser deres opgaver, har konfessionelt demokrati, hvilket er den største modsætning til de lande i Nordafrika og Mellemøsten, hvorfra medierne lige nu beretter om oprør og store voldelige demonstrationer. Selv om mange af landene ikke er geografisk placeret langt fra Libanon, så er det helt andre temaer, der fylder den lokale presse og sætter dagsordenen. Den indenrigspolitiske situation fylder spalterne.

- Tribunalsagen, der undersøger mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri, og dannelsen af en ny libanesisk regering er blandt det, der præger overskrifterne mest, forklarer chefen for det danske bidrag, oberstløjtnant Ove Kjærsgaard Hansen, der intenst følger med i avisernes skriverier og på nettet.

- Det er en periode for Mellemøsten og Libanon, der meget vel kan skrive sig ind i historien, fortæller han og forklarer, at den afgående premierminister Saad Hariri, der er søn af den dræbte Rafik Hariri, vil danne en aktiv opposition, som vi kender det fra dansk politik. Det er ikke set før.
Marts er samtidig fyldt med politiske mærkedage i Libanon, og Ove Kjærsgaard Hansen forudser også, at der ville komme politiske demonstrationer i den kommende tid.

- Den 8. marts og den 14. marts er de to store koalitioners stiftelsesdage, så der forventer jeg, at der kommer demonstrationer, og i nyere libanesisk historie foregår de som regel fredeligt, hvilket lederen af 14. marts koalitionen, Saad Hariri, også har opfordret til.
Der er dog ingen garantier, og derfor tager FN ingen chancer.

- Vi samarbejder med blandt andre Udenrigsministeriet, ambassaden og FN, og vi kører ikke til Beirut, hvis det ikke vurderes at være sikkert, understreger Ove Kjærsgaard Hansen.
Hold 4 overtog kommandoen den 10. februar.