[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
- Han har godt nok store cojones at turde komme tilbage igen!
En noget opkørt CIMIC officer vender tilbage til kontoret, efter sit forhåbentlig sidste møde med en lokal bonde.
Klaus er CIMIC officer. CIMIC står for Civil-Military Cooperation, eller civilt-militært samarbejde på dansk, og betegner de danske styrkers arbejde med blandt andet at yde støtte til udvikling af det civile samfund.
En af opgaverne som CIMIC officer er at håndtere økonomiske erstatningskrav fra lokalbefolkningen, når de henvender sig ved porten – såkaldte walk-in’s. Det er i forbindelse med en sådan walk-in, at det hele starter.
En lokal bonde er mødt op for at kræve erstatning for to køer, otte får og to geder. De skulle angiveligt være ramt under skududveksling med Taliban. Derudover kræver han erstatning for 30.000 kvadratmeter ødelagte afgrøder. Han påstår, at hans mark har været brugt som helikopterlandingsplads, og soldater har gået i markerne. Han har billeder på sit digitalkamera, som han fremviser som dokumentation.
CIMIC officeren Klaus modtager bonden og laver straks kopi af billederne. Bonden bliver herefter bedt om at vende tilbage om en uges tid, så kravene kan undersøges nærmere.
Puslespillet samles
Det går hurtigt op for CIMIC officeren, at der er ugler i mosen. De digitale billeders metadata afslører nemlig, hvornår billederne er taget og stemmer ikke overens med bondens forklaring. Et kig i CIMIC databasen afslører, at bonden har besøgt Price hele 20 gange med det simple formål at kræve penge for formodet ødelagt ejendom. Derudover benytter han tre forskellige identiteter.
Nu bliver der for alvor gravet i bondens historie og rigtigheden af erstatningskravet. Det viser sig hurtigt, at de døde dyr på billedet blot tager et hvil i skyggen, og at marken ikke er ødelagt.
Bevis: sovende husdyr
Helt tilfældigt besøger en anden CIMIC officer kontoret i Price den næste dag og udbryder; ”de billeder har jeg da taget”.
To uger tidligere har den besøgende CIMIC-officer, Casper, fået stjålet sit kamera under et besøg, der netop havde til formål at dokumentere skader på selvsamme bondes hus. Skader, der i det pågældende tilfælde, faktisk viste sig at være reelle.
Som aftalt dukker bonden op i Price efter nogle dage. Klaus har nu lagt sin strategi for mødet.
-Vi er desværre kommet til at slette billederne, som du havde med sidste gang på dit kamera. Uden dokumentation kan vi desværre ikke udbetale pengene, lyder det beklagende fra CIMIC officeren.
Det er selvfølgelig hensigten at få kameraet igen og ikke mindst konfrontere bonden med de uoverensstemmelser, der åbenlyst foreligger.
Går den så får den
Bonden, noget utilfreds, forklarer, at han har taget kameraet med til Gereshk by. Her har han desværre været inde i en specialforretning, der kunne slette billederne på kameraet
- for sådan en billedsletningsforretning kender vi jo alle godt! Det går op for bonden, at han ikke kommer meget længere uden billederne, og han tager hjem igen. Bonden vil undersøge, om han måske alligevel, tilfældigvis, skulle have en kopi af billederne.
Heldet har ingen ende. Dagen efter står bondemanden ved porten. Det viser sig, at han skam havde en kopi af billederne. Og han har endda medbragt digitalkameraet til at vise dem på.
Sammen gennemgår de billederne, og Klaus konfronterer manden med de sovende dyr og tidspunktet på billedernes oprindelse. Bonden forsøger med diverse søforklaringer, men indser at spillet er tabt. Han er gennemskuet.
Bonden forlader Price tomhændet og uden kamera. Med sig får han en mundtlig irettesættelse, og det understreges, at det er sidste gang han har spildt CIMIC officerernes tid. Bonden har endnu ikke meldt sig med nye krav.
En granskning af tidligere rapporter viser, at bonden kun én gang har fået erstatning for ødelagte afgrøder – her var det dog berettiget.
- Vi skriver jo rapporter for hver gang, og vi udbetaler aldrig kompensation uden en efterforskning af kravet. I det her tilfælde lyste de røde lamper allerede ved de 30.000 kvadratmeter ødelagte afgrøder, griner Klaus og fortsætter:
- Men han skal da ha ros for sin ihærdighed og sit mod, lyder det fra CIMIC officeren.
Det hører nu til sjældenhederne, at CIMIC gutterne bliver sat på et sådan opklaringsarbejde. Ofte er de lokale samarbejdsvillige og glade for de mange initiativer, som CIMIC enheden støtter og hjælper i gang.
Et bevis på en sådan taknemlighed fik den bosniske CIMIC officer Kulasin, da han en morgen blev kaldt til porten. Her blev han mødt af en lokal afghaner, 20 æg og en død hane.
- Jeg ved ikke hvad, jeg skal stille op. Han viser jo sin taknemmelighed, men vi må ikke tage imod gaver. Det forsøger jeg faktisk at overbevise ham om i en halv time, da han bliver fornærmet over, at jeg ikke vil tage imod hanen. Vi finder heldigvis en løsning. Han skal finde en fattig familie, som han kan donere hanen og æggene til på vegne af CIMIC, siger den bosniske CIMIC officer.