Et sidste farvel til Alexander

Soldaterne fra Den Danske Kampgruppe i Helmand holdt mandag aften  mindehøjtideligheder for Alexander Biune, der blev dræbt ved en eksplosion den 10. juli.

Samtidig med mindehøjtideligheden i Camp Bastion var andre soldater fra kampgruppen samlet til en tilsvarende højtidelighed i Camp Price.
Foto: Stig Knudsen.


På samme tid blev der gennemført mindeparader i såvel Camp Price som i Camp Bastion. Ved Camp Bastions mindesmærke for faldne danske soldater i Afghanistan var repræsentanter fra det meste af kampgruppen repræsenteret i et æreskommando, som også talte adskillige udenlandske gæster, der var mødt op for at vise Alexander Biune og hans kolleger deres respekt.

Ved mindeceremonien i Camp Bastion mandag aften fremhævede chefen for Den Danske Kampgruppe, oberst Jens Riis blandt andet Alexander Biunes faglige kompetence og sociale engagement.


”Alexander var en fantastisk soldat. Han var indbegrebet af det, vi betegner som en knaldgo' soldat”, sagde chefen for Den Danske Kampgruppe, oberst Jens Riis.

”Han havde en vilje til altid at ville gøre det bedre. Han havde en stor lyst og et drev, der gør, at man må se op til ham. Og så var han en guttermand. En rigtig god kammerat, der stod bag mange af de sociale arrangementer i sin enhed. Han var med til at få det hele til at hænge sammen, når det var trist og kedeligt – og altid med et smil på læben, sagde Jens Riis og fortsatte:

Alexander gik forrest på mange måder. Også fysisk ude på jorden, når han gik forrest for at søge efter det, der kunne ligge i vejen for, at enheden kom sikkert hjem. Det gjorde han med bravour frem til den 10. juli, hvor vi desværre mistede ham. Det er en dag, vi aldrig vil glemme. Æret være hans minde.”

Mandag aften var flere hundrede danske og udenlandske soldater samlet til mindehøjtidelighed i Camp Bastion.


"Den der forsvarer menneskene"
Herefter talte feltpræst Annette Wiuf Christensen.

”Så slog ulykken ned på Hold 11. Alexander Biune er ikke mere. Han døde sidste søndag kun 23 år. Han var et enestående menneske, der satte et umiskendeligt positivt fingeraftryk på sine omgivelser. Man så op til ham. Både fagligt og menneskeligt. Derfor efterlader Alexander et enormt tomrum i sin enhed. Men vi er ikke de eneste, der savner ham. Hjemme i Danmark venter Alexanders forældre, hans mindre søskende og hans kæreste. Deres sorg er størst. Deres tab er ubærligt. Og dog skal de bære det, sagde Annette Wiuf Christensen blandt andet og fortsatte:

Under mandagens mindehøjtidelighed blev fanen sænket, og der blev holdt ét minuts stilhed til ære for den dræbte konstabel, Alexander Biune.


Alexander kæmpede for det gode – for livet og håbet herude i en ofte trøstesløs ørken. Det gav han sit liv for. Og det skal vi ære ham for. Selve navnet Alexander betyder "Den, der forsvarer menneskene", og det navn levede han op til. I, hans gruppe og deling, var altid trygge, når han gik foran som jeres sweeper. I vidste, han var professionel og gjorde sit ypperste for at sikre jer. Han forsvarede jer, når I var ude. Og han forsvarede alt, hvad der er menneskeligt godt, når han var hjemme i lejren. Han gjorde det værdifuldt for jer at være hans medmenneske. Guds fred være med Alexander Biune.”

Alexander Biunes kammerater fra C-Coy havde medbragt enhedens sorte estandart til mindehøjtideligheden.


Herefter blev kommandoet rettet, og fanen blev sænket, mens et britisk æreskommando spillede "Last Post" fulgt af ét minuts stilhed.

Mandagens mindehøjtidelighed blev afsluttet med "Altid frejdig...", Fadervor og feltpræstens velsignelse, inden der var kaffebord på KFUM soldaterhjem.

Repræsentanter fra enhederne i Den Danske Kampgruppe og mange udenlandske gæster deltog i mandagens mindehøjtidelighed.


Lysraketter sendt til himmels
Natten til onsdag var Alexander Biunes gruppe fra C-Coy og repræsentanter fra kampgruppens øvrige enheder samlet igen i Camp Bastion, hvorfra et britiske fly tirsdag nat fragtede den dræbte soldats kiste til England, hvorfra den flyves til Danmark.

Tirsdag nat blev der holdt en kort ceremoni kort før Alexander Biunes kiste blev båret om bord på et britisk transportfly.


Under ceremonien bar otte af Alexanders kammerater kisten frem til et stade, hvor feltpræst Annette Wiuf Christensen tog imod og læste op fra Johannes Evangeliet:

-  Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Derefter blev fanen sænket og en trompeter spillede "Last Post", som blev efterfulgt af ét minuts stilhed.
 
Efter en kort bøn og Fadevor lyste feltpræsten velsignelsen, hvorefter der blev kommanderet: "Før kisten hjem".

Da det britiske fly lettede fra Camp Bastion kl. 03.15, blev hele Patrol Base Line oplyst af lysraketter. Fra hver af de danske vagttårne i patruljebaserne blev der sendt en lysraket til himmels som en sidste gestus til Alexander.