Flyttemændene

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Transportdelingen i Den Danske Kampgruppe lever en stille tilværelse. De er sjældent – for ikke at sige aldrig – i overskrifterne, når der er fokus på den danske indsats i Afghanistan. Men det er bogstavelig talt dem, der får hjulene til at dreje rundt. Tag et kig i historiebøgerne. Der er rigeligt med tilfælde, hvor netop manglende forsyninger forvandlede sejr til nederlag.



Transportdelingen signalerer trækkraft gennem sit logo.


Flere gange om ugen ruller en kolonne, af varierende længde, ud af Camp Bastion. Fænomenet kaldes i det daglige IRG (Immediate Replenishment Group). Ordet ”immediate” signalerer noget ikke-planlagt eller pludseligt, men det er helt skævt i forhold til virkeligheden. Alt er planlagt i detaljer.

Første stop på turen er altid kampgruppens hovedkvarter i Price, hvor der bliver læsset af og på. Derefter sætter de mange køretøjer sig igen i bevægelse og fortsætter til en af fire mulige destinationer: Patrol Base Line, Rahim, Khar Nikah eller Hazrat. Efter endnu en omlæsning drejer delingen 180 grader og returnerer til Bastion.

Set udefra ligner det et puslespil med alt for mange brikker, som transportfolkene hver gang skal samle. Så i et forsøg på at forstå lidt mere af arbejdsprocessen, kiggede jeg ind i hovedkvarteret i Bastion, hvor solen som sædvanlig brændte og støvet hang i luften.

Indendørs i airconditioneret kølighed sad premierløjtnant Heden og kiggede på en computerskærm, hvor linje efter linje efter linje fortalte en historie om en bestilling fra en enhed. Bestillinger, der efterfølgende skulle forvandles til håndgribelige genstande og finde vej til containere og lastbiler.

Computeren indeholdt også en liste over personer, som havde bestilt et lift med IRG’et til et af ”stoppestederne”.  Og det er netop transporten af de levende væsner, der giver den største hovedpine.




Premierløjtnant Heden i gang med at planlægge et nyt IRG.


- Vi skal kun have det antal køretøjer med, som er nødvendig for at flytte dagens læs. Hverken mere eller mindre. Så hvis der pludselig står passagerer, som ikke har bestilt plads, har vi et kapacitetsproblem. Det samme hvis passagerer, som har bestilt plads, ikke dukker op uden at sende afbud, siger premierløjtnant Heden.

Men kan du ikke bare altid tage en ekstra bil eller to med ekstra bare for en sikkerheds skyld?
- Nej. For det første vil det slide helt unødvendigt på både soldaterne og køretøjerne. For det andet er det ikke ufarlige ture, vi er ude på, så der er ingen grund til at medbringe ekstra personel, som dybest set ikke har en funktion den dag, fortæller premierløjtnanten.

   
 
Der skal flyttes store mængder drikkevand i Afghanistan.


Uden for kontoret var pakningen/læsningen af IRG’et , der skulle afgå den følgende morgen, undervejs. Umiddelbart var det svært at overføre computerens velordnede systemer til den fysiske virkelighed på pladsen, hvor det hele foregik. Store mængder af drikkevand ventede på at blive løftet på plads, og nede i et hjørne kørte Santino rundt med en truck og gjorde mindre elementer klar til afsendelse.



Santino bakser nye bestillinger på plads.


Jeg havde en aftale med Gorm, som er gruppefører og sikringsmand. Det sidste betyder, at når IRG’et bevæger sig udenfor porten til Camp Bastion, står Gorm med overkroppen ud af førerhuset og passer maskingeværet. Udsat for uanede mængder af ørkenstøv og med kun en lille parasol til at beskytte mod solen.
- Jeg har prøvet at bruge et støvtørklæde, men jeg synes, at det simpelthen bliver for varmt. Det bedste for mig er sidevind. Så bliver problemet med støv meget mindre.



Gorm: Spændende at opleve forskellen mellem infanteriet og transportdelingen.


Så må du da være tværet ind i faktor 50 solcreme?
- Nej. Jeg havde det på de første par dage, men ikke siden. Mit ansigt vænner sig hurtigt til det, og jeg bliver ikke forbrændt, siger Gorm, som indtil for kort tid siden var infanterist. Nu foregår hverdagen i transportdelingen, og det giver grundlag for at filosofere lidt over forskellen.

- Jeg synes, det er spændende at opleve forskellen. Man kan vel sige, at soldaterne i kampkompagnierne med deres arbejde gør en forskel for afghanerne. Jeg er med til at gøre en forskel ved at hjælpe kammeraterne. Det er tilfredsstillende, når de bliver glade for det, vi kommer med, siger Gorm.

IRG’et rullede planmæssigt fra Bastion næste morgen. Jeg stod på passagerlisten – og jeg mødte frem.  


De basale soldaterpligter skal passes. Her kæmper Larsen den evindelige kamp mod støvet