[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den globale økonomiske krise påvirker også forsvarsbudgettet i Danmark. Historien antyder dog, at verden ikke bliver sikrere af at blive fattigere, og vi ved, at nye missioner kommer uvarslet. Vi skal derfor tænke os grundigt om, så de forestående besparelser ikke forhindrer os i at gøre dét i dag, som er nødvendigt, for at hæren kan være klar i morgen – ikke hvis, men når den næste mission kommer.

På kort sigt reduceres antallet af udsendte soldater med omtrent 25 %, og tallet vil falde yderligere i de kommende år, forudsat at der ikke kommer nye missioner til. Efter en lang periode med vedvarende operationer er den sidste større mission, ISAF i Afghanistan, under omstilling og aftrapning frem mod 2015.

På længere sigt forestår der således et skifte fra en indsat hær til en indsats klar hær. Samtidig vil vi se et skifte fra at operere i kendte missioner til at forberede opgaver og sammenhænge, der ikke vil kunne forudses. Den bredde, der tidligere kendetegnede hæren, skal derfor genvindes, men der er samtidig behov for at holde fast i alt det, der er lært over det seneste tiår. Vi skal kunne blive skarpe på konkrete opgaver med meget kort varsel.

De øvrige dele af Forsvaret står over for de selvsamme udfordringer, og mange af svarene skal givetvis findes på tværs af værnene eller sammen med vores internationale partnere. Den øgede integration, som vi oplever under de internationale missioner, kan vi således forvente at møde i forskellige former også under hjemmetjeneste.

Hæren er mennesker på stedet – vi bliver indsat der, hvor der er behov for at løse opgaver blandt civilbefolkningen. Konflikt og krig handler i sidste ende om mennesker, og varige løsninger skal derfor også – ikke overraskende – findes blandt mennesker.

Landmilitære styrker har ikke den luksus, at de på forhånd kan vælge en ny mission efter et bestemt trusselsniveau, for truslen bestemmes af modstanderen og vil forandres over tid. En trussel, som givetvis vil følge efter os ved fremtidige missioner, stammer fra improviserede sprængladninger. Imødegåelsen af disse skal derfor fortsat styrkes, hvis hæren skal forblive relevant som et sikkerhedspolitisk redskab for Danmark.

Når truslerne og opgaverne i stigende grad er foranderlige, må vi styrke vores evne til hurtigt at opbygge et pålideligt efterretningsbillede. Der er således behov for at se den taktiske efterretningstjeneste i hæren grundigt efter – både for så vidt angår organisationen, doktrinen og den teknologi, der er til rådighed.

Vi går ind i 2012 under indtryk af to auditørundersøgelser, hvor der stilles spørgsmål ved operative beslutninger truffet i missionsområdet. Disse beslutninger træffes ofte i særdeles komplekse situationer, og udgangspunktet er, at soldaterne træffer de beslutninger, de mener, er rigtige under de givne omstændigheder. Det er imidlertid ubestrideligt nødvendigt, at der ufortrødent indledes en undersøgelse, såfremt der er begrundet mistanke om alvorlige fejl, ikke mindst hvis de kan have ført til tab.

En undersøgelse er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis er foregået noget forkert, og en upartisk undersøgelse er i sidste ende den bedste beskyttelse af vore soldater. Men når det er sagt, så er det også klart, at de efterforskningsmæssige skridt kan opleves som meget hårde slag for de involverede, samt at omstændighederne alt andet lige kan være svære at gengive efterfølgende, hvor forløbet anskues i bagklogskabens klare lys. Disse undersøgelser er med andre ord en proces, hvor vi både må have tillid til de igangsatte undersøgelser og til vores kolleger.

Godt nytår

Agner Rokos