[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



”Isling” fra Totalforsvarsregion Sjælland på vagt i Bridzar.


Hjemmeværnet stiller med en bevogtningsdeling, der de kommende ti uger skal overtage vagtopgaverne fra de danske soldater, mens de er hjemme på en velfortjent pause fra hverdagen i Helmand.

- Vi er blevet modtaget med åbne arme, siger oversergent Michael, der er næstkommanderende i bevogtningsdelingen og fortsætter: det er vores opgave at støtte med bevogtning af patruljebaserne Bridzar og Khan Nikan. Det er dejligt at komme ud til et sted som Bridzar og mærke, hvordan der bliver sat pris på, at vi kan overtage vagten, så soldaterne kan få mere tid til at gå patruljer og opbygge kampkraften.

Af den 30 mand store styrke, har ca. halvdelen været med bevogtningsenheden i Helmand før. Enheden , der primært er sammensat af hjemmeværnssoldater fra Sjælland, rummer også tre hjemmeværnssoldater fra Jylland og en fra Fyn.