[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Fredag kort før middag lokal tid blev en dansk lastbilkolonne indblandet i et færdselsuheld ved den vestlige overgang over Litani-floden.

Fire passagerer i en civil bil kom til skade ved uheldet, og flere af passagererne blev fastklemt. De fire passagerer blev straks hjulpet af soldaterne, der ydede den nødvendige førstehjælp på stedet og sørgede for, at der blev tilkaldt ambulancer, som kørte de tilskadekomne libanesere til nærmeste hospital.

Ingen af de danske soldater kom alvorligt til skade. Der blev tilkaldt dansk militærpoliti og FN-enheder, som skal undersøge hændelsen. De danske soldater returnerede derefter til hovedlejren i Naqoura. De involverede har kontaktet deres nærmeste pårørende.