[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Jægerkorpset er i disse dage leder af og vært for Øvelse Night Hawk 11, der har deltagelse af specialoperationsstyrker og fly fra flere lande udover Danmark.

Chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus A. Wammen, tog imod delegationen og orienterede om Jægerkorpset, som den 1. november fylder 50 år.

Jægerkorpset næstkommanderende, major Jens P. Blomqvist, fortalte om landoperationerne, der trænes under øvelsen. Oberstløjtnant Karsten F. Jensen fra Flyvetaktisk Kommando berettede om luftoperationer med fly og helikoptere, der blandt andet støttes af Z-team fra Combat Support Wing.



Oberstløjtnant Claus A. Wammen flankeres af forsvarsattacheerne og deres ledsagere fra Forsvarkommandoen. Foto: FLV-FOTO NORD.


Delegationen fik lejlighed til at besøge de feltmæssige kommandostationer, hvor øvelsestagerne planlægger og leder specialstyrkeoperationerne.

Besøget omfattede også en taktisk flyvning med C130 Hercules fra Aalborg til Karup. Her blev deltagerne vidne til et sanitetsmoment med flere fingerede tilskadekomne. De så bl.a. indsættelsen af et feltmæssigt sanitetshold, der behandlede de sårede under flyvningen tilbage til Aalborg.