[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tirsdag den 8. marts havde det danske logistikkompagni i FN-missionen UNIFIL i Libanon fire lastbiler til at løse en transportopgave nord for Beirut.

Under kolonnekørslen kørte en lastbil op i den forankørende lastbil. Der skete en del materiel skade på det ene køretøj, der ikke var i stand til at fortsætte. Der blev tilkaldt dansk militærpoliti og bjærgningsassistance til uheldsstedet.

Der var ingen umiddelbar skade på de fire danske soldater. En af dem tog ved hjemkomsten til lejren på FN’s skadestue for at blive undersøgt nærmere. Han skal holde sig i ro i et par døgn, og det forventes, at han kan fortsætte i missionen.

Alle de danske soldater i kolonnen har selv været i kontakt med de nærmeste pårørende.