[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det bløde morgenlys hviler på en bakketop lige uden for Gereshk. For foden af bakken glider Helmand-floden forbi og reflekterer den matte sol. Alt ånder fred og ro. Men det vil ikke vare længe før bakketoppen vil være indhyllet i krudtrøg, akkompagneret af serier af hule drøn fra kanoner, haubitzere og morterer, som står tætpakket på bakken. Vi er på Artillery Hill – i daglig tale kaldet Arty Hill. Navnet taler for sig selv.

De afghanske artillerister har høj disciplin, både når det gælder adfærd, feltmæssig påklædning og våbenbetjening.


Når man står på Arty Hill, er man ikke i tvivl om, hvorfor netop denne bakketop er valgt som stillingsområde for alt artilleri i Gereshk. Herfra kan man se milevidt horisonten rundt. Mod nord er der et langt kig op langs floden omgrænset af Green Zone. Mod øst og vest løber Highway 1. Og mod syd ligger et fladt bakkedrag, bag hvilket målområdet er ved at blive afspærret.

Dagen i dag er en stor dag. Det er en dag artilleristerne på bakken har ventet på i flere måender. I dag skal det hele fyres af – på én gang. Og i dag skal de afghanske artillerister afsluttet et 12 ugers intensivt videreuddannelsesforløb. Det markeres ved en samtidig skydning med alle deres kanoner – og der skal rammes plet. Det er eksamensdag for det afghanske halvbatteri på Arty Hill.

De ukrainsk fremstillede 122 mm haubitzere plejes med omhu af afghanerne.


Soldaterne tilhører en Combat Support Kandak (afdeling) fra 12. brigade. Halvbatteriet består af fire ukrainsk fremstillede 122 mm D30 haubitzere. De er bygget midt i 80’erne og er ifølge de danske artillerister gode, stabile pjecer, som er lette at vedligeholde. Men hvor vestlige skydecentraler betjener sig af teknologi som computere og GPS-systemer til præcisionsskydning, må afghanerne klare sig med gammeldags regnestokke og tabeller. Det gør ikke dagens skydning lettere, men afghanerne ryster ikke på hånden.


Kanonkommandør Oost Mohammad glæder sig til skydningen.


De lægger ud i fin stil med en kort morgenappel foran teltene. I det hele taget udviser de både i adfærd og påklædning en høj disciplin. Der hersker en fornemmelse af ro, overblik og parathed.

Først skal hver kanon indskyde mod målet. Delingssergent Oost Mohammad er kanonkommandør og fører for de syv artillerister, som betjener pjecen. Han har været i artilleriet i to år og har godt styr på procedurerne – uden at virke stresset over den forestående eksamen.

Eksamen er i gang – de afghanske haubitzere indskyder.


- Jeg glæder mig til skydningen. Det er altid godt at øve sig, og da vores opgave er at levere ildstøtte til vores egne soldater på jorden, så skal vi kunne ramme rigtigt, fortæller Oost, mens han betragter besætningen på nabokanonen lade og melde klar.



Let 105 mm kanon fra 7 Para Regiment, Royal Horse Artilery - Storbritanniens eneste faldskærmsartillerienhed.


Også de britiske artillerister får – om man så må sige – fyret den af. De kommer fra 7 Para Regiment, Royal Horse Artilery og er med deres lette 105 mm kanoner Storbritanniens eneste faldskærmsartillerienhed.



Mandskabet i den første skydende danske artillerienhed, som har været i krig siden 1864.


Og på toppen af det hele kommer ilden fra den danske mortersektion. Den råder over to tunge120 mm morterer og tre lette 60 mm morterer. Mortersektionen er udsendt af Danske Artilleriregiment, og er den først skydende danske artillerienhed, som har været i kamp siden 1864.



Skud gået!


Som ventet kulminerer dagen i et øredøvende spektakel fra de mange kanoner på Arty Hill. Afghanerne råber hurra, og alle smiler, mens artilleristerne fra tre lande samles til en lille parade. Eksamen er bestået og de britiske instruktører overrækker diplomer.



Til lykke – eksamensdiplomet dokumenterer, at afghansk artilleri er på rette vej.


Dagen igennem har to britiske tv-hold fulgt skydningerne. Det har lederen af Afghan Arillery Training Centre i Kabul også. Det er den australske oberstløjtnant Mangin, som har svært ved at skjule sin tilfredshed, da han bliver filmet til British Forces Broadcasting Service.



Lederen af Afghan Arillery Training Centre i Kabul, oberstløjtnant Mangin, havde svært ved at skjule sin tilfredshed med skydningerne.


- Resultatet i dag er absolut tilfredsstillende, og enheden her kan levere ildstøtte til afghanske styrker og til koalitionsstyrker på jorden. Mit bud er, at afghansk artilleri i bedste fald kan stå på egne ben allerede om fire år, men det kan også vare 10 år. Indtil nu har vi færdiguddannet 220 afghanske artillerister, og endnu 300 er under uddannelse. Det tager tid at opbygge en hel våbenart, konstaterer oberstløjtnanten tørt.