Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Mandag 30. maj
AFGHANISTAN, Helmand:
Den 25. maj blev et køretøj fra Charlie-kompagniet ramt af en sprængning i i nærheden af patruljebase Clifton.
Ingen danske soldater kom til skade ved hændelsen
Fredag 27. maj
AFGHANISTAN, Helmand:
Den 19. maj blev patruljebase CLIFTON beskudt med håndvåben og en granat, der ramte et tårn i basen. Beskydningen blev besvaret.
Yderligere har en patrulje fra polititræningsindsatsen registreret affyring af en byge fra håndvåben.
Der er registreret adskillige lignende hændelser ved andre enheder i Helmand og de vurderes at skulle markere opstarten på den forårsoffensiv, som Taleban har annonceret.
Der er ikke sket skade på danske soldater.
Onsdag 25. maj
AFGHANISTAN, Helmand:
Den 7. maj henvendte en lokal, afghansk dreng og hans onkel sig i Patrol Base Bridzar.
Drengen var tilsyneladende ramt i ansigtet af en lyskugle fra en signalpistol, der tidligt om morgenen var blevet afskudt fra et af vagttårnene i lejren. Han blev på infirmeriet behandlet for sine forbrændinger, fik renset sine sår og påsat bandage, og onklen fik udleveret creme, sæbe og bandage til de næste dage. Det blev også aftalt, at de skulle komme tilbage til kontrol.
Signalpistolen er affyret efter forskrifterne, men måske var lyskuglen ikke brændt helt ud, da den nåede jordhøjde.
De lokale i området er på grund af varmen om natten begyndt at sove uden for deres huse, så der er tale om et hændeligt uheld.
Den Danske Kampgruppe er i kontakt med de lokale i område og vil udbetale kompensation til den pågældende familie.
Onsdag 4. maj (opdatering fra 29. april)
AFGHANISTAN, Helmand:
Seneste:
Efter en operation den 23. april, hvor muren til en compound blev sprængt, kom en lokal afghaner tirsdag den 26. april kort før middag lokal tid hovedkvarteret for 3. Kandak (den afghanske 3. bataljon) i Gereskh og påstod, at hans datter på halvandet år var død som følge af eksplosionen den 23. april.
Den Danske Kampgruppe indledte straks en undersøgelse. Den foreløbelige konklusion er, at der ikke er tegn på, at murgennembrydningen har forårsaget det påståede dødsfald, ligesom der i landsbyen ikke har været tegn på, at der den pågældende dag har været et dødsfald.
Der var aftalt et møde med den formodede dræbte piges far tirsdag den 3. maj, men han kom ikke til mødet.
Oprindelig mission update:
Lørdag den 23. april tidligt om morgenen lokal tid trængte en patruljeenhed fra Charlie-Kompagniet sammen med afghanske styrker ind gennem væggen til en compound ved hjælp af en sprængladning (murbryder).
Formålet med operationen var at tilfangetage en kendt oprører. Da oprørerne har for vane at minere indgangen til deres compounds om natten, blev der anvendt en murbryder for at sikre egne soldater og for at trænge overraskende ind, så man undgår en efterfølgende ildkamp.
Der blev før og efter sprængningen ikke observeret personer på den anden side af muren. Kun en ko gik rundt inde i compounden.
Patruljen trak sig ca. 50 meter tilbage, observerede mod stedet i tre timer og så, at lokale beboere gik i marken for at arbejde. Derefter fortsatte enheden sin patrulje.
Tirsdag den 26. april kort før middag lokal tid kom en lokal afghaner til hovedkvarteret for 3. Kandak (den afghanske 3. bataljon) i Gereskh og påstod, at hans datter på halvandet år var død som følge af eksplosionen den 23. april.
Den Danske Kampgruppe indledte straks en undersøgelse. Senere den 26. april blev der afholdt en shura (stormøde) med de lokale i området, og her var der ingen, der havde hørt om et dødt barn eller en begravelse. Kampgruppen fortsætter sine undersøgelser, de lokale myndigheder er orienteret, og der er aftalt et nyt møde med den formodede piges far.