[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]




Mandag den 28. november 2011

AFGHANISTAN, Helmand, hændelser den 21. til den 27. november 2011:

Sent på eftermiddagen den 21. november blev en patrulje fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåbenild, maskingeværild og granater fra oprørere øst for Patruljebase Spondon. Patruljen besvarede ilden med håndvåben og granater. Soldaterne blev støttet af en kamphelikopter og fortsatte derefter til en base i Patrol Baseline.

Ingen danske soldater er kommet til skade ved episoden.



Mandag den 21. november 2011


AFGHANISTAN, Helmand, hændelser den 14. til den 20. november 2011:

Ved to lejligheder den 15. november beskydes en patrulje fra Bravo-kompagniet med håndvåben syd for Patrol Base Line. Patruljen ser ikke hvorfra der skydes.
Ingen danske soldater er kommet til skade.

Den 16. november rammes en kørende patrulje fra Bravo-kompagniet af en eksplosion.
Ingen danske soldater er kommet til skade.

Den 17. november bliver en patrulje fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåben og geværgranater sydøst for patruljebase Bridzar. Patruljen besvarer ilden med håndvåben, granatkaster og mortér.
Ingen danske soldater er kommet til skade.
 
Den 18. november bliver et køretøj fra Bravo-kompagniet ramt af en eksplosion.
To danske soldater blev såret ved hændelsen, men vendte efter indlæggelse på felthospitalet i Camp Bastion tilbage til deres enhed den 19. november.

Den 20. november udløses en sprængladning tæt på en patrulje fra Charlie-kompagniet. Ingen danske soldater kom til skade, og patruljen kan fortsættes.

Den 20. november angribes en patrulje fra Bravo-kompagniet med håndgranat. Patruljen forsøger forgæves at fange personen, som kastede granaten.
Ingen danske soldater er kommet til skade.




Mandag den 14. november 2011

AFGHANISTAN, Helmand, hændelser den 8. til den 13. november 2011:

Onsdag den 9. november blev en patrulje fra Charlie-kompagniet beskudt af oprørere med håndvåben øst for Patrol Baseline. Patruljen besvarede ilden med håndvåben og morterer, hvorefter patruljen fortsatte til Patruljebase Bridzar.

Torsdag den 10. november blev en patrulje fra Charlie-kompagniet beskudt af oprørere med håndvåben øst for Patruljebase Bridzar og Clifton. Patruljen fortsatte efter kort tid sin opgave.

Senere samme dag blev Patruljebase Bridzar beskudt med håndvåben.

Om eftermiddagen den 10. november blev et køretøj fra ingeniørdetachementet ramt af en improviseret sprængladning i den nordlige del af Upper Gereshk Valley. De soldater, der var på køretøjet, har alle været igennem lægekontrol, og alle har det efter omstændighederne godt. Alle har ringet hjem og orienteret egne pårørende.

Lørdag den 12.
november blev den danske kampvognsdeling beskudt med en raket i den nordlige del af Upper Gereshk Valley. Enheden beskød oprørere og fortsatte herefter sin opgave.

Søndag den 13. november blev en patrulje fra Charlie-kompagniet beskudt af oprørere med håndvåben vest for patruljebase Spondon. Patruljen besvarede ilden med håndvåben og morterer, hvorefter patruljen fortsatte til Patruljebase Bridzar.

Ingen danske soldater kom til skade ved hændelserne.




Mandag den 7. november 2011

AFGHANISTAN, Helmand, hændelser den 31. oktober til den 7. november 2011:

Den 1. november blev Patruljebase Bridzar og patruljebase Clifton beskudt med håndvåben. De to patruljebaser, hvor personel fra C-kompagniet er, besvarede ilden med håndvåben og morterer. Angrebet stoppede og der blev ro i området.

Ingen danske soldater kom til skade.

Den 1. november blev en enhed fra C-kompagniet under patrulje beskudt flere gange med geværgranat, håndvåben og maskingevær. Enheden besvarede ilden og indsatte bl.a. kamphelikopter. Efter et stykke tid blev der ro i området, og enheden fortsatte med låsning af deres opgave.

Ingen danske soldater kom til skade.