[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Konstabel Jacob Sten Lund Olsen, der blev dræbt i Afghanistan lørdag den 3. september, modtages af hæren i Rønne lufthavn fredag den 9. september klokken 10, hvor der vil blive holdt en mindehøjtidelighed.

Til stede ved modtagelsen vil der ud over de nærmeste pårørende, familie og venner være deltagelse af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvarschef general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy M. Paulsen.

Fra udlandet deltager British Defence Attaché, commander Martin Smith og US Army Attaché, major Mike Cullinane.

Konstabel Jacob Sten Lund Olsen bisættes onsdag den 14. september klokken 12 fra Skt. Nicolai Kirke, Rønne.

Ved bisættelsen vil der være deltagelse fra Gardehusarregimentet.

--

Til Medierne:


Modtagelse
Der vil være mulighed for at overvære og fotografere/filme, når flyet lander og kisten bæres ind i hangaren. Der bliver ikke adgang til at overvære mindehøjtideligheden.

Ankomst Rønne lufthavn senest klokken 9 for medierne. Adgangen til området sker via Lufthavnsvej og den vestlige port.

Bisættelse
Der vil ikke være mulighed for at fotografere i Skt. Nicolai Kirke. Der vil være mulighed for at filme og fotografere uden for kirken, hvis man følger de anvisninger, der gives på stedet.

De pårørende gør opmærksom på, at de ikke ønsker at blive kontaktet af medierne.


Kontaktperson ved hjemtagelse: kaptajn Bjarke Bobek, 60 50 62 03.

Kontaktperson ved bisættelsen: seniorsergent Anders Filtenborg, 40 46 77 83

Ved Hærens Operative Kommando: Vagthavende presseofficer, 70 22 19 99.