[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I den forgangne uge har UNIFIL haft besøg af Decco Band, der leverede fremragende underholdning til to koncerter i Dancorner i Naqoura. For bandet selv er det altid en stor oplevelse at spille i missionsområderne.

- Vi elsker det jo. Der er en unik god stemning her i lejren, og det er altid pisse hyggeligt, forklarer Jacob Decco, der har underholdt soldater i langt de fleste internationale missioner, men det var første gang, at bandet var i Libanon.

- Vi beder om et så frit program som muligt, for vi vil gerne have tid til at tale med soldaterne. Vi er her jo ikke som turister og skal se hele Libanon. Det er noget helt specielt for os at få lov at komme så tæt på soldaterne.



Valter tog stikkerne fra Decco Bands trommeslager Mygind og sendte ham blandt publikum for en stund.
Billede til højre Jacob Decco, forsanger.

Tirsdag aften var koncerten forbeholdt de danske soldater, og onsdag var samarbejdspartnere inviteret med, og Jacob Decco var torsdag formiddag træt, men begejstret.

- Der var så mange, der var med. Alle kom. Og mange sågar begge dage. Det var virkelig fedt.
Onsdag var koncertpladsen fyldt godt op med ca. 350 glade koncertgængere. 



Nogle af de fremmødte til koncerten tirsdag


Under koncerterne var flere soldater og brandfolk involverede i sceneshowet.