Operation Tufaan Qimat 4: Som at vinde i lotto

Fotograf: Pernille Agerbek, overkonstabel, Den Danske Kampgruppe, ISAF 11

Stik øst for Helmand-floden – på grænsen mellem Green Zone og ørkenen – ligger den tidligere danske patruljebase Zumbalay. Siden den blev lukket i oktober 2010 har oprørerne i og omkring landsbyen Zumbalay haft friere spillerum og følt sig stadig mere sikre. Med sin centrale beliggenhed har Zumbalay gradvist absorberet oprørerne og udviklet sig til et potentielt krydsfelt for deres efterretnings- og forsyningsvirksomhed.

Danske og afghanske soldater ankommer til moskeen i en landsby på operationens første dag.


For at hæmme og modarbejde oprørernes virksomhed har kampgruppen netop gennemført en overraskende, massiv og offensiv operation mod Zumbalay. Formålet med operationen var at splitte oprørernes nyvundne bagland og skabe usikkerhed blandt dem. Konkret sigtede operationen på at lokalisere IED-lagre og -produktionsfaciliteter, på konfiskation af dele og materialer til IED-produktion, våben og andre effekter, som oprørerne benytter sig af i deres kamp.

Knibtangsmanøvre
Den omfattende tredages operation involverede to af kampgruppens kompagnier – det danske Bravo-kompagni og dele af den britiske Delta-eskadron. De blev støttet af den britiske Warthog Group i deres karakteristiske små, pansrede bæltekøretøjer og af den danske kampvognsdeling.

Vejene i Green Zone er ikke bygget til pansrede køretøjer.


Operationen blev gennemført som en knibtangsmanøvre, der blev indledt i de tidlige morgentimer med en hurtig luftlandsætning af Delta-eskadronen i den nordlige del af målet. Samtidig rykkede Warthog Group frem og besatte den sydlige del af området, så Bravo-kompagniet i tæt samarbejde med enheder fra den afghanske hær kunne rykke ind i målområdet og få arbejdsro til en systematisk gennemsøgning af den centrale del af området.

Mistænkelig sæk
I overensstemmelse med principperne for partnering-operationer var det soldater fra den afghanske hær (ANA), som stod for den fysiske gennemsøgning af de udpegede compounds (gårde). Foruden ANA var operationen støttet af en række forskellige enheder, hvoraf især danske og britiske ingeniørenheder spillede en vigtig rolle i forhold til at konstatere og rydde sprængstof og materialer til IED-produktion.

Enhederne overnattede i Green Zone for at kunne fortsætte operationen dagen efter.


Allerede i løbet af operationens første timer begyndte resultaterne at vise sig. Konstabel René fra ingeniørdelingen forklarer:

- Vi rykkede frem til en moske omgivet af en række compounds. ANA-soldaterne, som fulgte os, begyndte at nærme sig bygningerne for at gennemsøge dem. Gennem et vindue i compounden fik en af soldaterne øje på en sæk med kabler og ledninger. Uden at gå ind i bygningen fik vi fotograferet sækken og sendt både foto og en melding af sted til de britiske ammunitionsryddere.

Næsten som at vinde i lotto
I løbet af formiddagen ankom ammunitionsrydderne til den mistænkelige compound og gik i gang med at undersøge rummet, som hurtigt viste sig at være en veritabel bombefabrik. Efterhånden som bombedele og materialer til IED-produktion kom frem i lyset, blev smilene på soldaternes ansigter bredere og bredere. René beretter storsmilende:

- Der stod vi med gevinsten. Det var nærmest som at vinde i lotto, og en lækker følelse bredte sig blandt os. Vi kunne høre lutter glade stemmer på radionettet og glædede os alle sammen over resultatet – og over at have skaffet det uden tab.

Hændeligt uheld
Alle enheder, som deltog i operationen, forblev i området natten over og genoptog operationen ved daggry. Andendagen forløb også relativ udramatisk. Der blev lokaliseret et antal IED’er i området, som blev ryddet. Et pansret køretøj påkørte en IED, dog uden at hovedladningen eksploderede.

Under operationen skete der et mindre færdselsuheld, som heldigvis fik en lykkelig udgang.  Delingsføreren for Bravo-kompagniets 3. deling, fortæller:

- Et køretøj fra ANA forsøgte at undgå at påkøre en lille pige, som kom stormende ud på vejen. Manøvren medførte imidlertid, at bilen ramte en ældre man i stedet, og at bilen kørte i grøften. Vi havde mistanke om benbrud og fik manden transporteret til felthospitalet i Camp Bastion. Det var et hændeligt uheld, og vi var lettede, da vi dagen efter så, at han var på benene igen og vinkede til os fra vejsiden.

Under operationen medførte operative hensyn, at flere opdyrkede områder blev udsat for markskader. Kampgruppen er ikke forpligtet til at erstatte skader forårsaget af operative hensyn, men det er praksis at kompensere bønderne for ødelagt høstudbytte. Der udbetales kompensation for hvede, majs, frugt og grønsager, men ikke for opiumsvalmuer.

Operative hensyn betød, at kampgruppen måtte rykke frem over opdyrkede marker. Der bliver ikke udbetalt kompensation for ødelagte opiumsvalmuer.


Alle kom hjem i god behold
På grund af en sandstorm kunne helikopterne ikke, som planlagt, hente soldaterne fra Delta-eskadronen. Dette medførte, at operationen som helhed blev forlænget til næste formiddag, hvor alle enheder returnerede til Camp Price.

Det var første gang, at Den Danske Kampgruppe ISAF hold 11 har gennemført en så omfattende operation. Kampgruppechef oberst Jens Riis, som deltog under hele operationen og oplevede forløbet på nærmeste hold, opsummerer indsatsen:

- Jeg betragter operationen som en succes. Oprørerne blev fuldstændig overmandet af vores pludselige, massive tilstedeværelse og styrke. Da vi ankom, observerede vi flere personer, som havde meget travlt med at forlade området. Det gav os arbejdsro og dermed ideelle betingelser for at lokalisere ammunitionsdepoterne i området, de såkaldte cache’er. Især er jeg tilfreds med, at vi fandt og konfiskerede 60 detonatorer. Detonatorerne er nemlig den bombekomponent, som det er sværest for oprørerne at skaffe. Jeg vil ikke tøve med at sige, at vi nåede målet for operationen. Især glæder jeg mig over, at vi fik alle vores soldater med hjem i god behold.