[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den danske mission i Libanon er ved at være slut. Mandag den 28. november overtager østrigerne, der siden den 15 november har haft 18 officerer i lejren, til at forberede overdragelsen. I nat kom resten af styrken så. Det vil sige, der nu er 154 ekstra mand i den danske lejr, hvilket gør forholdene en anelse trange. De gør klar til overdragelsen og bliver sat ind i det lidt komplicerede FN-system. 

De næste dage skal de følge danskerne for at lære området og opgaverne bedre at kende. Opgaverne bliver stadig løst professionelt og uden slinger af danskerne, som det har været kendetegnet under hele missionen.



Østrigernes første samlede appel i Libanon.


- Jeg glæder mig til et godt dansk morgenmåltid. Rundstykker og smør! Og mest af alt til at se familien igen, fortæller overkonstabel af første grad, Christian F. Larsen.

Christian er på missionen bedre kendt som Fix. Han er en af de 12 danske mekanikere, der blandt andet har været med til at holde bilparken kørende.



Det handler ofte om at være fleksibel på missioner. Fix har repareret alt fra lastbiler og cykler over til airconditions og hængsler.


Og Fix reagerer ligesom de fleste andre soldater, når han bliver spurgt, om han glæder sig til at komme hjem. Nemlig med et stort smil fra øre til øre og et rungende ”ja.” Selvom det for ham har været en god mission, er blikket alligevel rettet mod de hjemlige egne og mere kendte danske forhold og arbejdsmetoder.

- Det er jo mange forskellige nationer, man skal samarbejde med, og de har lidt hver deres måde at gøre tingene på. En af udfordringerne hernede kan være at få fat i stumper, hvilket nogle gange kan være et større arbejde, fortæller Fix, mens han klør sig lidt i skægget.

Tålmodighed er generelt en god ting at have med i bagagen, når udfordringer som sprog, kulturforskelle og arbejdsmetoder er en del af hverdagen. Men stikker man en finger i jorden og tæller til ti, så løser problemerne sig hen ad vejen. Og danskerne gør generelt et rigtig godt stykke arbejde.

- De er meget professionelle i alt, hvad de gør. Rigtig godt trænet. For os har det været en fornøjelse at arbejde sammen med dem, og personligt kommer jeg til at savne danskerne og deres humor, fortæller Chief Supply Officer, Christopher Knight.



Christopher Knight i hyggelig samtale med chef for DANCON UNIFIL, oberstløjtnant Steen Møller Petersen.


Humor er generelt en god ting at have med i bagagen. Ikke kun når det kommer til de daglige udfordringer, men også bare for at undgå at få ”lejrkuller.” For jo tættere man kommer på afslutningen, jo flere af de daglige rutiner, man har anlagt sig, bliver også brudt. Der skal gøres plads til ankomsten af østrigerne, hvilket betyder, at soldaterne har været nødt til at rykke tættere sammen på værelserne.

Desuden er de første køjesække med stumper pakket og kommet i containere, og inden længe forsvinder internettet også, hvilket ellers har været en god kilde til underholdning for soldaterne. Men det bliver taget med et smil, for intet kan ødelægge udsigten til igen at ramme de hjemlige egne.

I alt er der 143 danske soldater i UNIFIL pt. De første 55 vender hjem den 27/11og resten følger trop den 30/11.