Status i Helmand

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Siden USA i december 2009 besluttede at sende flere tropper til især det sydlige og østlige Afghanistan, er sikkerheden i Helmand-provinsen markant forbedret.
De amerikanske styrker er i særdeleshed blevet indsat mod oprørernes ledelses- og logistikstrukturer, hvilket har reduceret Talebans evne til at operere effektivt på alle niveauer.


De danske styrker finder flere IED’er
I det operationsområde, som Den Danske Kampgruppe har ansvaret for, kan forskellen også mærkes. International Security Assistance Force (ISAF) finder flere improviserede sprængladninger (Improvised Exlosive Device, IED) i form af for eksempel vejsidebomber end tidligere, og færre detonerer med tragiske følger.

Netop IED er fortsat den helt store trussel mod danske soldater, og derfor har Den Danske Kampgruppe stor fokus på at reducere netop denne trussel ved målrettet og aggressivt at lokalisere IED-depoter og minimere det bagvedliggende netværks indflydelse. Tidligere anvendte oprørerne udelukkende IED i nærheden af kampgruppens baser, hvor tendensen nu er, at oprørerne i stedet anvender IED til at forsvare sine egne opholdssteder. Et tegn på, at bevægelsen er presset i defensiven.



Udsigt over basaren i Gereshk by


Byen Gereshk er det tættest befolkede område og prioriteres derfor højt af kampgruppen. Da truslen mod Gereshk genereres i yderområderne, gennemføres mange af kampgruppens operationer forholdsvis langt fra selve byen, hvor en offensiv tilgang viser sig at have den største effekt. Gennem målrettet analyse og anvendelse af informationer lykkes det i høj grad at tilvejebringe et godt grundlag for at reducere oprørernes kapacitet.


Oprørerne i tilbagegang
Generelt vurderes oprørernes indsats i 2011 ikke at være på højde med 2010. Moralen blandt oprørerne er lavere, antallet af våben og sprængstoffer er færre, og lokale oprørsledere holder ofte meget lav profil af frygt for at blive opdaget. Tillige spores der hos de lokale afghanere en stigende støtte til det, som ISAF og det officielle Afghanistan repræsenterer kontra det, som oprørerne repræsenterer. Dette skal givetvis også ses i lyset af, at danske soldater – modsat oprørerne – gør alt, hvad der
står i deres magt for at undgå civile tab.

Det samlede omfang af kampe er statistisk set faldet til et niveau på højde med samme tidspunkt i 2009, hvorfor der er en forsigtig, men berettiget optimisme om, at kurven er knækket.


De afghanske styrker bliver bedre
Rekrutteringen og uddannelsen af afghanske sikkerhedsstyrker er taget til i intensitet og omfang. Det samlede loft inden for politi og militær er besluttet at skulle op på 352.000 soldater pr. oktober 2012, men det tager naturligvis lang tid, inden alle disse soldaters tilstedeværelse og effekt kan mærkes ude hos de indsatte, operative enheder.



Ceremoni ved overdragelsen af patruljebase Malvern til den afghanske hær i april 2011.


Kampgruppens nære samarbejde med to afghanske bataljoner indsat i samme område går støt fremad, og især den afghanske bataljon, som de danske soldater bor og arbejder sammen med langs Helmand-floden, får stor ros sammenlignet med de mange andre afghanske bataljoner i Helmand.

Selv om der således er fremgang at spore, er den afghanske hær (Afghan National Army, ANA) endnu ikke i stand til at overtage alle sikkerhedsopgaver i Helmand. Det er især områderne logistik, førstehjælp, elektronisk kommunikation og imødegåelse af IED, som prioriteres for at nå målet omkring afghansk ledet varetagelse af sikkerheden ved udgangen af 2014.

I stigende grad tager ANA selv ansvaret for planlægning og gennemførelse af operationer. Herved forøges den samlede effektivitet, idet Den Danske Kampgruppe ikke reducerer sit operationstempo tilsvarende.


Afghansk prioritering forsinker overdragelse
Den lokalt aftalte plan for sikkerheden i Helmand prioriterer byen Lashkar Gah, Helmands hovedstad, frem for Gereshk-området, hvilket har været en medvirkende årsag til en forsinkelse af den afghanske overtagelse af baser i det danske område.

Den afghanske præsident Hamid Karzai udpegede tidligere på året byen Lashkar Gah, hvor ansvaret for sikkerheden som et af de første steder den 20. juli 2011 blev overdraget til afghanerne. Denne opgave har naturligvis krævet et ekstra sikkerhedsopbud i overdragelsesfasen, og sammenholdt med en generel mangel på ANA-soldater medfører det, at der her og nu ikke er ANA-soldater nok i det danske
område til at overtage hele Patrol Base Line (PBL).

Helmands provinsguvernør, den amerikanske chef for styrkerne i Helmand og chefen for det civile genopbygningshold (Provincial Reconstruction Team, PRT) har i samarbejde i maj 2011 udgivet ”The Helmand Plan 2011-2014”.
Heri er terminen for den afghanske overtagelse af PBL justeret til februar 2012 bl.a. på grund af prioriteringen af området længere mod syd omkring byen Lashkar Gah. Beslutningen er helt i tråd med den danske ”Helmand-planen 2011-2012” fra februar i år, som anfører: ”Gradvis omlægning og reduktion (af den danske indsats, red.) skal ske på en forsvarlig måde, i fuld overensstemmelse med udviklingen på jorden og i tæt samarbejde med vore NATO-allierede, herunder særligt Storbritannien og USA”.

Alt forløber derfor i overensstemmelse med præsident Karzais ønsker, den lokale Helmandplan og den danske Helmandplan, idet overdragelse af PBL er påbegyndt.
I det danske område har ANA i foråret 2011 allerede overtaget to fremskudte patruljebaser, hvoraf den ene ligger i PBL. Den 30. juli overtog ANA den næste base i PBL, hvorved halvdelen af baserne i PBL nu er overdraget.
Overdragelsen planlægges afsluttet under hold 12, hvilket vil sige inden udgangen af februar 2012.



Dimission af lokalt afghansk politi (ALP) i patruljebase Khar Nikah i maj 2011.


ALP bryder Taleban-tabu
I det danske område er der i foråret 2011 – som noget nyt – enkelte steder oprettet lokalpolitistyrker (Afghan Local Police, ALP). Disse styrker rekrutteres i yderområdets landsbyer, modtager uddannelse og våben, og indsættes lokalt i samråd med direktiv fra landsbyens ældste. Generelt nyder disse lokalbetjente stor respekt og anerkendelse. De medvirker i afgørende grad til, at de lokale, mindre samfund uden for selve Gereshk tager ansvar for sikkerhedsudviklingen – noget som af frygt for Talebans repressalier hidtil har været tabu i mange yderområder.

Også det afghanske politi (Afghan National Police, ANP) er under udvikling og har i foråret 2011 overtaget flere check points i det danske område. Kampgruppen arbejder ihærdigt på at udvikle samarbejdet mellem ANA og ANP i Gereshk og omegn, og dette samarbejde vurderes i en positiv udvikling. Det er dog samtidig en kendsgerning, at ANP har problemer med at opnå tilstrækkelig, legal autoritet hos lokalbefolkningen.

For nylig tiltrådte en ny distriktsguvernør og en ny distriktspolitichef, og det vurderes, at disse har intentioner om – og mulighed for – at styrke ANP’s effektivitet yderligere.



Kort over baser med de danske styrker


Den danske indsats virker
Kampgruppen bestyrkes ofte i den antagelse, at tidligere danske holds indsats bærer frugt. For eksempel udtaler oberstløjtnant Hamayoun, chef for 3 Afghanske Bataljon, som har været i området i snart halvandet år, at sikkerheden i Gereshk og omegn er markant bedre nu end for blot et år siden.

Kampgruppen modtager kontinuerligt bedre materiel, for eksempel i form af bedre pansrede køretøjer og bedre overvågningsmidler, og de seneste års forbedrede, missionsfokuserede uddannelse af soldaterne i Danmark vurderes også at medvirke til en generel positiv udvikling. Kampgruppen på Hold 11, som består af stort set lige mange danske og britiske soldater, har til trods herfor mistet en dansker og to briter, og der er fortsat en ikke uvæsentlig risiko for tab.


Civil indsats styrker det afghanske samfund
På den civile udviklingsside og inden for støtte til bedre afghansk regeringsførelse eksisterer der i det danske område et snævert samarbejde mellem kampgruppen og udsendte PRT-medarbejdere (Provincial Reconstruction Team) fra blandt andet Det Danske Udenrigsministerium. Dette gælder inden for officiel administration, sundhedsvæsen, retsvæsen, infrastruktur, udvikling af den private sektor, landbrug, undervisning med videre.

Netop disse områder er på længere sigt afgørende for et bæredygtigt, selvstændigt samfund, hvor lokalbefolkningen nyder godt af basale ydelser fra det offentlige og i kraft heraf har tillid til regeringsapparatet. Også her er der fremgang at spore lokalt i det danske område, da det i stigende grad lykkes at etablere, synliggøre og effektivisere afghansk samfundsledelse – ofte i en kombination af afghansk tradition og et mere vestligt orienteret regelsæt.


Fremtidens udfordringer
Der er dog fortsat langt til danske forhold, hvorfor det er vigtigt ikke at forvente en total afskaffelse af eksempelvis korruption inden for en kort tidshorisont. Ligeledes vil opnåelse af ”et sikkert Afghanistan” på højde med ”et sikkert Danmark” ikke ske i en overskuelig fremtid.

Det væsentlige er at have sat en positiv udvikling i gang, hvor der kontinuerligt kan måles fremskridt, så de betydelige ofre, som blandt andet den danske indsats har kostet og fortsat koster, ikke føles forgæves.

Soldaterne i Den Danske Kampgruppe er stolte over den opgave, som de løser. Moralen er god, og der hersker ingen tvivl om, at det er indsatsen værd.