Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Prinsens Musikkorps var med i marchen gennem byen, og de nyindkaldte soldater stod langs husene og gjorde honnør.
På en flot snehvid fredag var Danske Artilleriregiment vært ved fejringen af KFOR Hold 23 ved hjemkomstparaden i Varde. Dagen bød på march og parade i Varde by, og ved paraden på Varde Kaserne var der med soldater og deres pårørende i alt omkring 500 personer. Med KFOR Hold 23 afsluttes en epoke i Hæren, da det var det sidste hold fra Hæren i Kosovo.
Der blev skudt salut, ”Dansk Løsen”, både på torvet og senere ved paraden på kasernen.
Præcis klokken 11 startede KFOR Hold 23 marchen, som gik gennem en flagklædt Varde by, hvor mange civile var mødt op for at følge marchen og den efterfølgende parade.
På Torvet bød byens borgmester, Gylling Haahr, velkommen hjem og takkede for indsatsen.
Ved paraden på Varde Torv, hvor der traditionen tro blev afgivet ”Dansk Løsen”, bød Vardes borgmester, Gylling Haahr, KFOR 23 velkommen hjem og takkede for den store indsats, som soldaterne havde ydet i forbindelse med deres seks måneders tjeneste i Kosovo.
Oversergent Torben Christensen overrækker en check til Carl Bratved, der er formand for Veteranhjemmet i Fredericia.
Efter paraden donerede KFOR 23 ved en højtidelighed i gymnastiksalen på Varde Kaserne en check på 70.000 kr. til Fonden Danske Veteranhjem. Donationen kommer fra overskud fra de DANCON marcher, som KFOR 23 har gennemført i forbindelse med tjenesten i Kosovo. Donationen blev modtaget af Carl Bratved, der er formand for Veteranhjem/Trekantsområdet i Fredericia. Carl Bratved takkede for donationen, som vil gøre stor gavn i forbindelse med fondens fremadrettede arbejde.
Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, inspicerede paraden og bød derefter soldaterne velkommen hjem og sagde tak for veludført tjeneste.
Dagen blev afsluttet med en parade på Varde Kaserne, hvor generalmajor Agner Rokos, chef for Hærens Operative Kommando, formelt bød de 170 mand velkommen hjem.
Formanden for Forsvarsudvalget, Hans Christian Thoning, MF(V), takkede soldaterne for deres indsats og ønskede dem held og lykke i fremtiden.
Formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, folketingsmedlem Hans Christian Thoning (V) var inviteret til at tale, og han sagde:
- Vi har fuldført vores opgave i Kosovo, og vi kan med stolthed og ære i stemmen sige: ”Vi gjorde en forskel – nu er vores arbejde færdigt!”
- Denne indsats har I en andel i. Det skal I have tak for. I er med til at sikre igennem jeres uselviske og modige indsats, at vi som danskere kan sige, at vi som land er med til at gøre en forskel. En forskel der betyder fred. En forskel der redder liv.
- Jeg ved også, at vores indsats igennem årene har været værdsat af befolkningen. Den er taknemmelig for den indsats, vi har ydet, og det må alt andet lige være et stort klap på skulderen til de danske soldater, der har gjort tjeneste i Kosovo.
- I skal have tusind tak, og jeg ønsker jer held og lykke i fremtiden, sluttede Hans Christian Thoning.
Læs hele Hans Christian Thonings tale her.