[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Det hele begyndte med en flad mark i Nymindegab. Den 2. maj rullede brigaden ind og byggede lejren med sovetelte, toilet- og badefaciliteter, cafeteria, vaskeri og ikke mindst hovedkvarteret, der består af de store udfoldelige kontorvogne, som udgør rammen i stabens område.
Efter kort tid var brigaden operativ og begyndte med at afprøve standardprocedurerne, som er rygraden i brigadens stabsarbejde. Hele indspillet til brigadens arbejde kommer fra korpset. Der er på forhånd udarbejdet en stor drejebog, der indeholder en stor varietet af hændelser, begivenheder, katastrofer og flygtningestrømme, som brigaden skal forholde sig til og udarbejde planer for, hvordan begivenhederne skal håndteres.
- Den mængde af indspil, der kommer fra korpset, presser os tidsmæssigt. Det tvinger os til at tænke og handle hurtigt. Så er vi afhængige af, at vores procedurer er smidige og logiske, så vi får de rigtige resultater, når det går rigtig stærkt, forklarer oberstløjtnant Carsten Erik Nielsen, som er stabschef i brigaden. I begyndelsen så vi os nødsaget til at justere nogle af dem, men efter det blev gjort, har vi brugt tiden til at indøve dem, slutter stabschefen.
Chefen for 2 Brigade, oberst Hans Christian Mathiesen er en glad mand, der kan se tilbage på en god øvelse med stort og positivt udbytte.
Chefen for 2. brigade, oberst Hans Christian Mathiesen, er yderst tilfreds.
- Det vigtigste, vi har afprøvet er, om vores grundlag for at gennemføre operationer, vores føringskoncepter, er i orden. Under de operationer, og med det tidspres, der har ligget på os, kan jeg være rigtig godt tilfreds. Under øvelsen er vi desuden blevet evalueret af Hærens taktiske inspektør, som har givet os gode tilbagemeldinger, siger oberst Hans Christian Mathiesen.
- Når det er sagt, har vi ikke kunnet gennemføre denne øvelse, uden alle de dedikerede soldater, officerer og befalingsmænd, der har ydet et stort stykke arbejde og bidraget til resultatet. Særligt vil jeg fremhæve mandskabet fra Telegrafregimentet, Ingeniørregimentet og Trænregimentet, som har hjulpet os med at sætte hovedkvarteret op og drive det. Det er formidabelt udstyr!, konkluderer oberst Hans Christian Mathiesen.
Den virkelighed, som 2. brigade arbejder i, er dikteret af korpsets drejebog. Brigaden er indsat i det uroplagede land Auriga, hvor den skal hjælpe med at skabe et sikkert og trygt miljø. Og ulykkerne hagler ned over landet. Transportkolonnerne bliver udsat for vejsidebomber, der er kemiske ulykker, demonstrationer og kidnapninger fra de talrige flygtningelejre, samt flygtningestrømme er en naturlig del af dagsordnen.
En konsekvens af flygtningeproblematikken er, at brigaden også bliver øvet i at samarbejde med FN’s Flygtningeorganisation, de uafhængige nødhjælpsorganisationer og Røde Kors. Endelig bliver brigaden øvet i at gennemføre operationer og samarbejde med de øvrige allierede. I det aktuelle tilfælde er det rømning af flygtningelejre. Men brigaden klarer sig godt og har fået anerkendelse af korpset.
Øvelsen sluttede fredag. Det bliver fejret på behørig vis af korpset med et grill arrangement, som holdes fredag aften, som en slags ”tak for kampen”. Derefter tager brigaden hjem til Slagelse og begynder arbejdet med at evaluere øvelsen og gør klar til at tage på en ny øvelse om tre uger.