[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Se video her



De 5 mannequiner viser udviklingen og linjen i FN Museet. Fra venstre Gaza og Cypern over Balkan i grønt, til Afghanistan og nyest piloten fra Libyen missionen.

Pressemeddelelse fra FN Museet

FN Museet i Frøslevlejren fejrer 20-året onsdag den 2. maj med gratis adgang for alle, og afsløringen af en Æres Væg med de 49 danske soldater og politifolk, der er dekoreret for Tapperhed i international tjeneste siden 1948.

Museet, der fortæller om alle danske internationale missioner siden 1948, har valgt at sætte fokus på vores rollemodeller – det som nogen ville kalde vore helte – når 20-året for åbningen af museet bliver markeret.

I alt 49 danske soldater og politifolk er blevet dekoreret for Tapperhed i International Tjeneste. 7 danskere har modtaget Kgl. Belønningsmedalje i Guld med Krone af H.M. Kong Frederik IX. 21 danskere har modtaget Kgl.
Belønningsmedalje i Guld med Krone af H.M. Dronning Margrethe II. 20 danskere har modtaget Forsvarets medalje for Tapperhed og seneste en dansker har modtaget Tapperhedskorset. Alle for en ekstraordinær indsats i International Tjeneste.

Programmet for jubilæumsdagen er:
Kl. 10.00 – 17.00 Gratis adgang for alle til museet.
Kl. 13.00 Landsformanden oberst Bjarne Hesselberg, Danmarks Internationale

Veteranorganisation ”De Blå Baretter” afslører Æres Væggen. Det er De Blå Baretter som har doneret Æres Væggen i anledning af museets jubilæum.

FN Museet er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se den samlede danske internationale indsats i perioden 1948 og op til i dag. Lige fra de første FN-observatører, over Gaza, Congo og Cypern til  nutiden med Irak, Kosovo, Afghanistan og nyeste mission i Libyen. Over 60 forskellige missioner er det blevet til. Hvis Danmark skal deltage i FN Observatørmissionen i Syrien er det nummer 61 i rækken.

Yderligere oplysninger ved museets formand Per Amnitzbøl Rasmussen på
Mobil: 40 35 13 33 eller
Mail: formand@fnmuseet.dk.

Se også www.fnmuseet.dk

Se video her