[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Med en stille stemme i Helmands mørke samlede Aleksander sine soldater tæt omkring sig. Hen ved 20 par trætte øjne forsøgte at holde fokus på deres uniformerede delingsfører. Døgnets timer var næsten slidt op – den storstilede operation kun lige begyndt.

I korte glimt af lys åbenbarede Aleksanders lommelygte interiøret bag de fremmede lermure, som den lille kampenhed fra DANCON ISAF 13 havde søgt nattely og sikkerhed bag.

Først glimt af en vilter bunke hø i et hjørne. Mørke. Glimt af en hjemmelavet brønd; en træpind med et snoretræk, som via en hul, rusten bliktønde ledte videre ned til vandet under den tørre jord. Mørke. Glimt af nøgne træer i en knoldet køkkenhave, glimt af en ged. Mørke.

Og så: Sorthårede skikkelser i en buet døråbning fanget i lyskeglen.

Igen brød Aleksanders rolige røst stilheden i køkkenhaven.

- Godt, hør efter drenge. Her er, hvad vi gør…

Læs her, hvad det er Aleksanders drenge gør på den store afghansk ledede operation.