[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Når danske og afghansk soldater patruljerer sammen, er det som regel afghanernes opgave at stå for dialogen med lokalbefolkningen.
Opiumsbønderne siger, at valmuerne på Sommerfugl Allé er syge i år. Sorte sværme af travle insekter har skabt råd i de ulovlige planter. Flere marker er drænet for værdi; det ligner en høst, der er slået fejl.
Det er dog langt fra det eneste, der er forandret dette forår på Sommerfugl Allé.
I årevis har den smalle stenede vej, der snor sig gennem dele af landsbyen Saidan i den afghanske Helmand provins, haft et andet og mere kedeligt prædikat. Blandt danske soldater har strækningen også været kendt som IED Allé – vejen, som oprørere i stor stil har hjemsøgt med deres improviserede sprængladninger, der, akkompagneret af lyden fra et nådesløset og hult drøn, kan opløse et helt liv på kun et øjeblik.
Den slags ry skaber uro. Den slags ry skaber bange anelser.
Ikke mindst hos de afghanske soldater i området, som af frygt for at betale den ultimative pris hidtil har holdt sig på sikker afstand af Saidan og ”Butterfly Alley”.
Afghanske soldater på vej på patrulje i landsbyen Saidan. Lige bag dem følger danske soldater fra DANCON ISAF 13 – klar til at hjælpe, hvis det skulle blive nødvendigt.
Men til forskel fra tidligere år har frygten efterhånden fået lige så dårlige betingelser som levevilkårene hos de opiumsvalmuer, der i deres insektsyge svajer på slatne stængler. Med ankomsten af det nuværende danske hold soldater i februar, DANCON ISAF 13, er det som om, vinden er vendt på alléen.
- Hidtil har de afghanske soldater ikke haft den store lyst til at bevæge sig rundt i området. De har simpelthen været bange for at komme til skade. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at give afghanerne den nødvendige selvtillid. Det gør vi ved at gennemføre en masse patruljer sammen med dem. De skal have oplevelsen af, at de godt kan selv, siger major Mads, chef for det danske Bravo-kompagni.
Afghansk soldat under patruljen i Saidan.
Sådan var det en dag i sidste uge, da danske soldater fra Bravo-kompagniets fjerde deling skridtede ud i området omkring Saidan med deres afghanske kollegaer. En menneskelig slange klædt i camouflageplettede mønstre og med afghansk front og dansk bagparti.
Eller som en gruppefører blandt de danske soldater udtrykte det:
- Det er ”Afghan face”, drenge. Afghanerne går forrest og tager dialogen med lokalbefolkningen – vi holder os pænt i baggrunden klar til at hjælpe.
En filosofi og strategi som derude i marken blandt opiumsbønder og legesyge børn fremstår ganske logisk. Tag nu soldaternes møde med en af de lokale afghanere, som den dag i sidste uge strejfede omkring ved moskeen langs Sommerfugl Allé. En ung mand med sort fuldskæg, klædt i lange grønlige gevandter og sort vest og med en kalotlignende sag med broderede perler på det øverste af hovedet. Tydeligt nervøs over synet af den lange soldaterkolonne lyste han op i et smil, da en afghansk soldat pludselig henvendte sig til ham på modersmålet.
- Det giver os en masse fordele, at det er afghanerne, der går forrest. Dels kender de området og har en utrolig fornemmelse for, hvor det kan blive farligt. Og dels kan de interagere med lokalbefolkningen på en helt anden måde, end vi kan. De taler sproget og er vant til miljøet hernede, forklarer kompagnichef Mads.
Imens de afghanske soldater taler med lokalbefolkningen, sørger de danske tropper for sikringen af det omkringliggende område.
Skal Sommerfugl Allé undgå at få sit gamle prædikat som IED-strækning tilbage, er det altafgørende, at de afghanske soldater jævnligt er til stede i området. Ifølge kompagnichefen består den største udfordring derfor i at give de afghanske soldater det nødvendige mod til at patruljere frem for at forskanse sig bag patruljebasernes pigtråd.
Og med en deadline, der hedder udgangen af 2014, har de danske soldater travlt. Til den tid skal de afghanske sikkerhedsstyrker selv være i stand til at varetage sikkerheden i Afghanistan. En opgave, som kompagnichef Mads har tiltro til skal lykkes.
- Meningen er, at afghanerne gradvist skal påtage sig mere og mere af opgaven med at sørge for sikkerheden – også her i Saidan. Men jeg er fortrøstningsfuld. De er dygtige soldater, som tilmed har den fordel, at de meget bedre end vi nogensinde kommer til kender det land og det folk, de skal beskytte.
Lokal dreng i en af Saidans utallige opiumsmarker.