[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

En dansk soldat blev sent onsdag aften ramt af et vådeskud under en operation ved Gereshk. Soldaten, der kommer fra 3. deling i Vikingkompagniet fra Jydske Dragonregiment, kom ved et uheld til at skyde sig selv i benet med et gevær.

Uheldet skete i en midlertidig lejr og det var ikke i forbindelse med kamphandlinger. Soldaten modtog med det samme førstehjælp af sine kammerater og blev evakueret til felthospitalet i Camp Bastion.

Soldaten er, på trods af hændelsen, ved godt mod og har selv kontaktet sine nærmeste pårørende.

Til redaktionerne:
Såfremt I viderebringer nyheden, bedes I nævne, at de nærmeste pårørende er underrettet.