[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Lørdag formiddag blev en soldat fra DANCON hold 14 såret af et skud, da enheden blev beskudt under en operation i nærheden af Gereshk.

Soldaten modtog straks førstehjælp af sine kammerater og blev fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.

Den sårede soldat kommer fra Ildstøttedetachementet, som støtter Viking kompagniet under operationen. Den sårede soldat er udsendt af Danske Artilleriregiment i Varde.
Soldaten har selv telefonisk underrettet sine nærmeste pårørende, og har det efter omstændighederne godt.

Til redaktionerne:
Såfremt I viderebringer nyheden, bedes I nævne, at de nærmeste pårørende er underrettet.