Danske soldater fortsætter operationerne med tillid til de afghanske styrker

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

- Hold 14 er kommet godt fra start, fastslår oberst Kresten Hedegård, chef for det danske bidrag i Afghanistan, knap to måneder efter han overtog kommandoen. Han bestemmer dog ikke direkte over sine kamptropper, da de er afgivet til den britisk ledede kampgruppe.



Oberst Kresten Hedegård (anden fra højre) taler med chefen for den britisk ledede kampgruppe oberstløjtnant Matt Jackson.


Den danske styrke er placeret i den urohærgede Helmandprovins, hvor oprørerne fortsat udfordrer danskerne, briterne og ikke mindst de afghanske sikkerhedsstyrker.

De danske enheder løser to hovedopgaver. For det første leverer de kampenheder og støttetropper til den britiske kampgruppe i Camp Price, som Danmark tidligere ledede. Den anden opgave er kapacitetsopbygning af den afghanske hær og det afghanske politi. Begge opgaver løses under hold 14’s motto ’Skulder ved skulder’.

Ændret operationsmønster
Opgaverne for styrkebidraget til den britiske kampgruppe er anderledes end tidligere. Efter den sidste patruljebase blev overdraget til den afghanske hær i begyndelsen af august, fungerer de danske kampenheder nu som en fleksibel styrke. Styrken kan bl.a. blive indsat i kampe direkte mod oprørerne i forbindelse med operationer til støtte for afghanske sikkerhedsstyrkers opbygning af en sikkerhedsring omkring den vigtige handelsby, Gereshk.

- For den enkelte soldat er opgaverne måske ikke ændret så meget sammenlignet med tidligere hold, men i det store billede er karakteren af opgaverne ændret. Der er ofte tale om længerevarende operationer med etablering af en midlertidig lejr midt i ørkenen, hvorfra der gennemføres operationer mod oprørsstyrkerne eller der etableres en skærm for at sikre andre enheders operationer, forklarer oberst Kresten Hedegård.



En midlertidig lejr for Vikingkompagniet med støtteenheder under operation.


Danskerne støtter afghanerne
De danske kampenheder er indsat i rammen af de britiske styrker og i koordination med de afghanske sikkerhedsstyrker. De afghanske hærstyrker gennemfører oftest selv deres del af operationerne, og de danske (og britiske) bidrag støtter afghanerne heri ved operationer fx i omkringliggende områder. Det betyder også, at de danske styrker ikke altid er indsat direkte sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker. De danske enheder bliver typisk indsat i operationer, hvor der ofte kun er et mindre afghansk hold med.

Kapacitetsopbygningen foregår på forskellige lokaliteter og af forskellige slags mentorer. Den danske rådgivning af den afghanske hær udføres af mentorholdet ved det afghanske regionale træningscenter i Shorabak ved Camp Bastion, polititræningsholdet arbejder i Gereshk, hvor både dansk civilpoliti og militærpolitiet bidrager, og endelig er der specialstyrkerne, der rådgiver Helmandprovinsens specialpolitienhed med base i Lashkar Gah.

Det foregår alt sammen i et effektivt samarbejde med afghansk hær og politi – et samarbejde, hvor sikkerheden er på plads, men uden at dette dominerer den daglige kontakt mellem danskerne og deres afghanske kollegaer.

Gensidig tillid
På trods af massiv medieomtale af truslen fra ’insider-angreb’ er obersten ikke bekymret for den tætte kontakt med de afghanske styrker og den medfølgende risiko for, at afghanere vender deres våben mod deres internationale allierede.

- Det er ikke de afghanske sikkerhedsstyrker, der angriber, men typisk sympatisører med oprørsstyrkerne. Angreb kan også opstå som følge af manglende gensidig forståelse eller ophobede frustrationer. Det er forhold, som de danske soldater er gode til at håndtere i samarbejdet med afghanerne. Vi opfatter derfor ikke de afghanske sikkerhedsstyrker som en trussel. Jeg vurderer ikke, at truslen er blevet markant større for de danske soldater, fortæller Kresten Hedegård og uddyber:

- Vi samarbejder med de afghanske sikkerhedsstyrker omkring dette. De er meget opmærksomme på truslen og ser det som deres ansvar at forhindre insider-angreb. Gennemgang af forskellige episoder viser, at det er vigtigt umiddelbart efter et insider-angreb at samarbejde tæt med den afghanske enhed, hvor angrebet har fundet sted. Det er med til at få opbygget den tillid, der er nødvendig for at fortsætte arbejdet. Det er det arbejde, der skal få afghanerne til at overtage opgaverne.  Så er ISAF opgave løst, og de danske soldater kan komme hjem til Danmark.
 
Afghanerne er endnu ikke helt klar
Kresten Hedegård konstaterer, at den afghanske hær endnu ikke er fuldstændig klar til, at de internationale styrker, herunder de danske soldater, kan trække sig tilbage.

- Lidt forenklet kan det beskrives således: Den internationale styrke, ISAF, blev først afløst af de afghanske styrker i sikkerhedsringen rundt om Gereshk by og er nu indsat i de opgaver, der er nødvendige for at mindske presset mod den afghanske hær. Dette gøres ofte i samarbejde med de afghanske hærstyrker, men de kan ikke overtage opgaven endnu. Når de er klar til det, får ISAF styrkerne en mere passiv rolle, hvor der støttes efter behov, redegør obersten.

Forberedelse minimerer risikoen
I mellemtiden gøres alt for at minimere de forskellige risici for de danske soldater. De oparbejdede erfaringer fra de foregående hold er løbende anvendt til justering af procedurerne. Og det nuværende hold 14 tilpasser ligeledes løbende sine arbejdsmetoder i forhold til egne erfaringer. Alt sammen indgår som en vigtig del i den uddannelse, der gennemføres under forberedelserne i Danmark. Dermed har kommende hold de bedste forudsætninger inden afgang til Afghanistan.

Indtil videre har de danske kampsoldater været ude på to større operationer og et antal mindre af få døgns varighed, hvor aktivitetsniveauet  stort set er det samme som på tidligere hold. Operationerne giver længere ophold uden for faste lejre, hvilket slider på soldaterne. De har som regel en kølecontainer med til vand og forplejning samt feltsenge, så de kan få hvilet ud så godt som muligt.

Alle operationer planlægges meget grundigt, så der altid er tid til at gøre materiel og soldaterne klar igen, mens planlægningen foretages.



1.deling, Vikingkompagniet, holder hvil under en af de kortere operationer.


Systemet fungerer
For chefen er det værste, når det alligevel går galt på trods af alle forberedelser.
- De begivenheder, der fylder mest, er, når vi har sårede soldater. Det viser os med al tydelighed, at opgaverne i Afghanistan stadig indebærer en risiko, men også at enhederne er godt uddannet til at reagere og handle, når sådan noget sker.

Samtidigt har vi set, hvordan systemet hernede fungerer, når sårede evakueres til felthospitalet, der lynhurtigt og effektivt iværksætter behandling. Det er meget betryggende at vide, pointerer Kresten Hedegård.
Denne tryghed og soldaternes indsats er afgørende for obersten.



Oberst Kresten Hedegård (til venstre) taler med kaptajn Martin, som er forbindelsesofficer til kampvognsdelingen LOKE.


- Det, der betyder mest for mig som chef, er at se, hvor professionelt og engageret soldaterne løser opgaverne, men også forstår at hjælpe hinanden og koble af i pauserne. Det er et hårdt og risikofyldt job at medvirke til at skabe sikkerhed for den afghanske befolkning. At en dansk mand eller kvinde viser denne offervilje, er det mest ærefulde, jeg kender til, fremhæver oberst Kresten Hedegård.