[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der blev under besøget også tid til en kort uformel sammenkomst og et møde med nogle af de mange danskere, både militære og civile, der til daglig arbejder i hovedstaden Juba.



Udviklingsministeren holder tale for de indbudte danskere.


Arrangementet fandt sted i Danish House, hvor hovedparten af de udsendte danske officerer i FN-missionen (UNMISS) er indkvarteret.

Ud over Udviklingsministeren og en mindre delegation bestående af bl.a. Danmarks ambassadør i Addis Ababa i Etiopien, Stephan Schønemann, deltog der danskere fra EU, Danida, Dansk Røde Kors og flere andre NGO’er og selskaber, der er involveret i arbejdet med at skabe sikkerhed og udvikling for befolkningen i Sydsudan.



Sammenkomst i Danish House.


Gæsterne blev indledningsvis budt velkommen af ældste danske officer, oberstløjtnant Jørgen Clasen, hvorefter Udviklingsminsteren udtrykte sin store respekt og taknemmelighed for den indsats, der ydes af danskerne i Sydsudan. Herudover blev alle ønsket en glædelig jul og et godt nytår, og der blev budt på drikkevarer og hjemmebagte småkager i anledning af den forestående højtid.