[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Efter hændelsen i sidste uge, hvor amerikanske soldater afbrændte koraner, har der i medierne været en del omtale af demonstrationer og voldelige episoder, især i den østlige del af Afghanistan samt området i og omkring Kabul.

På baggrund af disse episoder, ikke mindst drabet på to amerikanske officerer i lørdags, er alle internationale styrker i og omkring Kabul i forhøjet beredskab, og en række aktiviteter er ændrede eller midlertidigt indstillede.

I Helmand, i det sydvestlige Afghanistan, hvor hovedparten af de danske styrker er stationeret, er der ikke er registreret væsentlige ændringer i forhold til normalbilledet.

Alle danskere i Afghanistan meldes tirsdag formiddag i god behold.




Februar i Kabul - HQ ISAF udsigt mod sydvest