[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Dialogen i hæren fortsætter.
Så sent som i denne uge var chefen for Hærens Operative Kommando i Vordingborg, hvor han mødtes med officerer ved DANILOG. Og parallelt med den løbende dialog på tjenestestederne er forfatterne til artiklen "Er du mand nok til at være chef?" inviteret med i en arbejdsgruppe, der over de næste måneder skal konkretisere nogle af de forslag, som siden er fremkommet. Arbejdsgruppens resultater vil blive drøftet bredt med hærens officerer.

- Jeg er glad for den åbenhed, jeg oplever, når jeg kommer rundt i hæren. Der deles synspunkter om bekymringer, forslag til forbedringer og nogle gange også ros, udtaler chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, og fortsætter:

- Det er naturligt og nødvendigt, at der er en intern debat om vores fælles arbejdsplads. Vores soldater og civile medarbejdere arbejder hårdt for at løse deres opgaver, om det er i missionen eller hjemme i Danmark. Soldatergerningen er nogle gange risikofyldt, så vi har overhovedet ingen interesse i at lukke ørerne for de erfaringer, der drages.

Hæren bruger mange kræfter på at indsamle og bearbejde erfaringer fra enhederne på mission eller under uddannelse i Danmark. Der gennemføres løbende kontrol med uddannelse og øvelser, således at de afspejler de krav, der stilles ved missionerne. Den solide uddannelse er en af årsagerne til den anerkendelse, som danske soldater nyder blandt allierede kollegaer.

- Vi tager ved lære af operationerne i Afghanistan, som det også skete tidligere i Irak og på Balkan, udtaler chefen for Hærens Operative Kommando. Og vi bliver hele tiden bedre til at udlede og dele disse erfaringer og til at omsætte dem til forbedringer. Netop på grund af viljen til at drøfte, erkende og lære er hæren i dag i stand til at sende nogle meget veluddannede soldater ud på international opgaveløsning.

Åbenhed har begrænsninger.
- Vi kan ikke altid diskutere vores erfaringer og faglige udfordringer i offentligheden, siger generalmajor Agner Rokos.

Det gavner ikke soldaternes sikkerhed, hvis vi i medierne drøfter køretøjernes styrker og svagheder, enhedernes effektivitet og eventuelle begrænsninger eller detaljer fra operationerne. Det gavner heller ikke samarbejdet, hvis vi peger fingre ad hinanden i offentligheden, og det gavner bestemt ikke trygheden ved vores soldaters pårørende. Vi skal respektere vores soldaters sikkerhed, vores kolleger og vores pårørende. Men vi skal tage debatten, for vi har brug for at kunne lære af alle disse ting.

Det er generalens holdning, at hæren har modet til at erkende problemer, fejl og succeser og viljen til at lære af dem. Netop derfor bruger hæren så mange ressourcer på at håndtere erfaringer.