En bombe til Amin

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er seks måneder siden, bomben sprang. Seks måneder siden, at Amin fik vansiret sit ansigt. For seks måneder siden besluttede han at sætte sit eget land før sit eget liv.

I den afghanske landsby Tadjikan ligger 'Det hvide checkpoint', Spinaposta. En beskeden gårdsplads forskanset bag hvidmalede mure toppet med pigtråd og med udsigt til grønne marker og lerklinede huse.

Det var her på Spinaposta, at den 23-årige politimand Amin i sidste uge smilede sit karakteristiske halve smil til en flok af sine våbenbrødre fra den danske Afghanistan-styrke, DANCON ISAF 13.

- Velkommen, venner. Som i kan se: de største problemer, vi har her, er at få skaffet vand til vores blomster, siger Amin med en blød håndbevægelse mod et blomsterbed i det fjerne hjørne af gårdspladsen.

Billedet af blomsterne i de stærke lilla og gule farver, som det dramatiske omdrejningspunkt på Spinaposta, er selvsagt fortegnet. I Helmand provinsen forsøger grupper af oprørere fortsat med jævne mellemrum at gøre sikkerhedssituationen usikker. Alligevel er de danske soldater yderst bevidste om, at ordene fra checkpointets næstkommanderende rummer sin helt egen sandhed.

Næsten dagligt besøger danske soldater fra Police Operational Mentor and Liaison Team ,POMLT, de afghansk bemandede politicheckpoints i området omkring provinsens handelscentrum, byen Gereshk. Således har de danske POMLT'er på knap tre måneder foretaget mere end 200 besøg på de i alt 31 kontrolposter.

Formålet er at gøre afghanerne til dygtigere politifolk - blandt andet ved hjælp af undervisning og fælles patruljering. Samtidig får danskerne en unik føling med, hvad der rører sig i området.



Brugen af kort er en af de ting, som danske soldater fra POMLT-enheden forsøger at lære afghansk politi. Her viser en dansk soldat den afghanske politibetjent Amin et kort over den lokale landsby.


- For få år siden brugte oprørere området omkring Spinaposta som udgangspunkt, når de skulle videre ned til Green Zone for at iværksætte et angreb. Om natten trak de sig så tilbage til området her. I dag er situationen en helt anden, forklarer sektionsfører Joakim.

Faktum er, at Spinaposta-området ikke længere er den hovedpine, det var engang. Oprørerne er fortrængt, angreb er sjældne og børn i sandaler løber igen rundt i landsbyens snørklede gader, mens byens ældre taler om behovet for at få bygget en skole. Små fremskridt på et sted, hvor stilstand normalt har været en luksus og ustabilitet en hverdag.

Som den vinterdag i slutningen af 2011, hvor Spinapostas næstkommanderende Amin under en patrulje så et stykke ledning stritte ud under en bunke sten.

- Jeg gav mig til at undersøge, hvad det var. Da min ven og kollega fjernede en af stenene eksploderede bomben. Min ven døde, jeg blev fløjet til hospitalet, siger Amin.

Da han vågnede efter operationen indså Amin, at højre side af kroppen var et rod. Fragmenter havde boret sig ind overalt. Grådig havde de spist af hans hud og efterladt den oprevet og hullet. Værst var ansigtet, som syntes delt i to: En ung, charmerende del og en skamferet og besejret del.



Når danske soldater patruljerer i området omkring checkpointet Spinaposta tiltrækker det som regel masser af lokalt liv.

Men Amin er ikke slået. For ham er arrene et spørgsmål om kosmetik, jobbet som politimand er et kald.

- I dag ser jeg det som en del af en nødvendig erfaring. Jeg er politimand. Det var det, jeg ønsker at være, da jeg begyndte for tre år siden, og det er det, jeg ønsker at lave i dag, siger Amin velvidende om, at oprørere måske igen vil forsøge at komme ham til livs.

- Jeg kan ikke bare give op. Se på jer selv. Som danske soldater har I valgt at rejse helt til Afghanistan for at hjælpe. Skulle jeg så sige: "Nej, jeg vil ikke være med mere"? Jeg har indgået en aftale med mit fædreland, understreger Amin.



Dansk militær og afghansk politi side om side under patruljering i landsbyen Tadjikan.


Med udgangen af 2014 overtager det afghanske politi sammen med afghansk militær ansvaret for sikkerheden i Afghanistan. Spørgsmålet om, hvorvidt afghanerne kan løse den opgave kalder i Amins optik på et enkelt svar.

- Jeg tror på et frit Afghanistan. Et land hvor der ikke længere er krig. Et land med en rask (ikke korrupt, red.) regering. Og jeg tror på, at vi igennem samarbejde med blandt andet danske soldater kan opnå det. Skridt for skridt - år for år - vil Afghanistan igen blive godt og smukt.

Med udgangen af 2014 overtager de afghanske sikkerhedsstyrker ansvaret for sikkerheden i Afghanistan.