Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Hæren får færre myndigheder, men bevarer operative kapaciteter
FORSVARSFORLIG, Karup: Det nye forsvarsforlig giver mulighed for at lave færre, men fagligt stærke centre, selv om der endnu ikke er truffet beslutning om kasernespørgsmålet. Opdateret
7. december, 2012 - Kl. 14.22
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Opdateret: 07-12-2012
Hent som pdf
Hæren skal tilpasse sin struktur for at nå de mål, der er fastsat i forsvarsforliget.
Derfor ændrer hærens sin myndighedsstruktur, så der bliver færre selvstændige myndigheder. Også hærens garnisoner bliver tilpasset den nye struktur. Til gengæld vil hæren stort set opretholde de operative enheder og kapaciteter med øget fokus på at kunne reagere hurtigt ved at sende enheder ud i internationale operationer med kort varsel. Hæren bevarer også evnen til at kunne udsende en bataljonskampgruppe både hurtigt og kontinuerligt.
Derudover sættes der penge af til blandt andet øvelser i udlandet, så det høje operative niveau kan fastholdes, hvis der forekommer perioder uden missioner.
Fem nye centre
Antallet af hærens selvstændige niveau III-myndigheder bliver reduceret, når den nye centerstruktur træder i kraft. Der er dog stadig forhold, som skal undersøges, før den samlede struktur for niveau III og den endelige sammensætning af hærens myndigheder er på plads.
Det gælder ikke mindst på kaserneområdet, hvor forsvarschefen først skal give sin militære anbefaling til forsvarsministeriet i første kvartal 2013. Derefter skal politikerne så træffe den endelige beslutning.
Forsvaret ser endvidere på en række områder, hvor værnsfælles løsninger vil være fordelagtige. Det kan påvirke den endelige sammensætning af hæren. Sikkert er det imidlertid, at hæren skal etablere fem nye centre: Et internationalt center, et kampcenter, et kampstøttecenter, et støttecenter og et specialcenter. Hertil kommer Hærens Officersskole (indtil medio 2014) og Hærens Sergentskole samt regimentsstrukturen med bl.a. Livgardens Vagtkompagni og Gardehusarregimentets Hesteskadron, som også fremover indgår i den nye hær.
Hærens operative enheder skal indgå i de viste centre. Det betyder ikke nødvendigvis, at enhederne flyttes geografisk til et af de fem centre.
Arkivfoto: Hæren skal kunne opretholde en bataljonskampgruppe kontinuerligt udsendt.
Robust bataljonskampgruppe på højt beredskab
Hærens ambitionsniveau er fremover at opstille en robust bataljonskampgruppe på højt beredskab til internationale operationer. Enten som en del af en kortvarig eller en længerevarende indsats. Alternativt kan hæren situationsbestemt udsende bidrag til en sammensat styrke på tværs af værn og styrelser, for eksempel en Task Force til humanitære operationer eller støtte til specialoperations-styrker.
Derudover kan hæren udsende en taktisk stab, bidrag til militær kapacitetsopbygning og militær støtte til civil kapacitetsopbygning samt øvrige mindre bidrag, for eksempel enkeltmandsudsendelser til internationale stabe med mere.
En robust procedure for overgang til længerevarende indsættelser
Hærens operative kapaciteter skal bidrage til opstillingen af tre bataljonskampgrupper, der på skift er på et højt beredskab til internationale operationer. Bataljonskampgruppen på beredskab kan udsendes som et samlet dansk styrkebidrag eller bidrage med enheder, der udsendes i rammen af værnsfælles eller multinationale enheder.
Men de tre bataljonskampgrupper skal også kunne splittes op igen – foldes ud – og danne kernen i seks bataljonskampgrupper. De er nødvendige, når der skal gennemføres en længerevarende indsættelse. Det kræver et vist varsel. Det er derfor nødvendigt, at personel, kadrer og enheder fra reaktionsstyrkeuddannelsen er klar til at supplere den stående struktur.
Hærens operative enheder er en del af centrene
Hærens operative enheder vil indgå i centre, der varetager både styrkeudviklingen og styrkeproduktionen til opstilling af bataljonskampgrupper med mere.
Den præcise sammensætning og geografiske fordeling kan først lægges fast, når kasernespørgsmålet er afklaret.
Hærens kamptropper, herunder Hærens Kampskole samles under et nyt kampcenter. Chefen og staben baseres som udgangspunkt på den nuværende 2. brigade, men de underlagte enheder vil være fordelt på flere kaserner.
Et kampstøttecenter vil som udgangspunkt omfatte hærens ingeniør- og ildstøtteenheder, men den præcise sammensætning vil først kunne lægges fast, når kasernespørgsmålet er afklaret.
Logistikenhederne samles i et støttecenter. HOK forventer, at dele af hærens logistiske kapaciteter bliver en del af værnsfælles løsninger indenfor logistikområdet. For militærpolitiet er det allerede besluttet, at alle forsvarets militærpolitikapaciteter samles i rammen af den nuværende militærpolitibataljon.
Placering af stab og enheder ved det Danske Internationale Logistikcenter har sammenhæng til eventuelle værnsfælles løsninger på logistikområdet. Placeringen er derfor ikke afklaret endnu.
En række specialenheder samles i et specialcenter. Med oprettelsen af specialcenteret opbygger hærens sin kapacitet inden for efterretningstjeneste, mens en række mindre enheder og kapaciteter samles og samtænkes i en større, organisatorisk ramme.
De enheder, som HOK overvejer at underlægge specialcenteret, er Opklaringsbataljonen, 3. Intelligence, Surveillance, Target Aquisition and Recce (ISTAR) afdeling, Elektronisk Krigsførelses (EW) kompagni og en række mindre stabsfunktioner, herunder dele af den nuværende stab ved Danske Artilleriregiment. Militærpolitibataljonen kan også blive en del af centeret.
Nuværende 1. Brigades stab danner som udgangspunkt grundstammen i et internationalt center, der får til opgave at uddanne hærens enheder og enkeltpersoner umiddelbart før indsættelse i internationale operationer. Derudover skal centeret opretholde ekspertise indenfor kapacitetsopbygning.
Nuværende Danske Division, som er hærens kapacitet på højere føringsniveauer, bliver fastholdt som en taktisk stab, der både kan indgå i en værnsfælles planlægnings- og føringskapacitet og løse hærspecifikke føringsopgaver.
Placering af Telegrafregimentets stab og føringsstøtteenheder vil først stå helt klart, når de værnsfælles muligheder er undersøgt i 2014. Indtil da vil Telegrafregimentet være en del af hærens centerstruktur. En af overvejelserne går på at lade føringsstøtteområdet indgå under kampcenteret.
Hærens Sergentskole forbliver en del af hærens struktur, men den præcise forankring bliver naturligvis overvejet.
Totalforsvarsregionerne, der varetager den nationale styrkeindsættelse, vil fortsat være underlagt Hærens Operative Kommando. De nuværende tre regioner bliver sammenlagt til to, benævnt Total-forsvarsregion Øst og Totalforsvarsregion Vest, delt af Storebælt.
Jægerkorpset vil fremover indgå i en værnsfælles specialoperationsstyrkekapacitet og udgår dermed af hærens struktur. Jægerkorpsets fremtidige relationer til hæren bliver undersøgt i det kommende arbejde.
Hærens Officersskole bliver en del af en værnsfælles officersskole under Forsvarsakademiet fra 2014. Indledningsvis bliver der tale om en organisatorisk samling og skolen forbliver derfor på Frederiksberg Slot indtil videre.
Der er lang vej endnu
En række spørgsmål om hærens nye centerstruktur skal nu undersøges grundigt.
HOK overvejer, hvad centrene helt præcist skal indeholde, men der skal også findes svar på, hvad de skal hedde, og hvordan hærens traditioner bedst videreføres – begge forhold med udgangspunkt i forankringen af hærens historie i regimentsstrukturen. Arbejdet er imidlertid helt afhængig af beslutningen om den fremtidige kasernestruktur. En beslutning, der vil blive truffet i løbet af 2013. Først når der er truffet beslutning om den fremtidige geografi, kan det endeligt fastlægges, hvordan hærens struktur skal se ud fremover.
Som en del af forliget er det besluttet, at forsvaret skal undersøge mulighederne for værnsfælles løsninger på en række områder. Det vil også berøre hærens struktur på længere sigt. For eksempel undersøger forsvaret muligheden for at etablere en værnsfælles operativ kommando, der vil involvere staben ved Hærens Operative Kommandos.
Hærens Operative Kommando er meget opmærksom på, at personellet i berørte enheder og stabe hurtigst muligt ønsker en afklaring af de fremtidige tjenestemuligheder og vil informere så snart som beslutninger bliver taget og usikkerheder fjernet.
Opdateret: 07-12-2012
Hent som pdf
Hæren skal tilpasse sin struktur for at nå de mål, der er fastsat i forsvarsforliget.
Derfor ændrer hærens sin myndighedsstruktur, så der bliver færre selvstændige myndigheder. Også hærens garnisoner bliver tilpasset den nye struktur. Til gengæld vil hæren stort set opretholde de operative enheder og kapaciteter med øget fokus på at kunne reagere hurtigt ved at sende enheder ud i internationale operationer med kort varsel. Hæren bevarer også evnen til at kunne udsende en bataljonskampgruppe både hurtigt og kontinuerligt.
Derudover sættes der penge af til blandt andet øvelser i udlandet, så det høje operative niveau kan fastholdes, hvis der forekommer perioder uden missioner.
Fem nye centre
Antallet af hærens selvstændige niveau III-myndigheder bliver reduceret, når den nye centerstruktur træder i kraft. Der er dog stadig forhold, som skal undersøges, før den samlede struktur for niveau III og den endelige sammensætning af hærens myndigheder er på plads.
Det gælder ikke mindst på kaserneområdet, hvor forsvarschefen først skal give sin militære anbefaling til forsvarsministeriet i første kvartal 2013. Derefter skal politikerne så træffe den endelige beslutning.
Forsvaret ser endvidere på en række områder, hvor værnsfælles løsninger vil være fordelagtige. Det kan påvirke den endelige sammensætning af hæren. Sikkert er det imidlertid, at hæren skal etablere fem nye centre: Et internationalt center, et kampcenter, et kampstøttecenter, et støttecenter og et specialcenter. Hertil kommer Hærens Officersskole (indtil medio 2014) og Hærens Sergentskole samt regimentsstrukturen med bl.a. Livgardens Vagtkompagni og Gardehusarregimentets Hesteskadron, som også fremover indgår i den nye hær.
Hærens operative enheder skal indgå i de viste centre. Det betyder ikke nødvendigvis, at enhederne flyttes geografisk til et af de fem centre.
Arkivfoto: Hæren skal kunne opretholde en bataljonskampgruppe kontinuerligt udsendt.
Robust bataljonskampgruppe på højt beredskab
Hærens ambitionsniveau er fremover at opstille en robust bataljonskampgruppe på højt beredskab til internationale operationer. Enten som en del af en kortvarig eller en længerevarende indsats. Alternativt kan hæren situationsbestemt udsende bidrag til en sammensat styrke på tværs af værn og styrelser, for eksempel en Task Force til humanitære operationer eller støtte til specialoperations-styrker.
Derudover kan hæren udsende en taktisk stab, bidrag til militær kapacitetsopbygning og militær støtte til civil kapacitetsopbygning samt øvrige mindre bidrag, for eksempel enkeltmandsudsendelser til internationale stabe med mere.
En robust procedure for overgang til længerevarende indsættelser
Hærens operative kapaciteter skal bidrage til opstillingen af tre bataljonskampgrupper, der på skift er på et højt beredskab til internationale operationer. Bataljonskampgruppen på beredskab kan udsendes som et samlet dansk styrkebidrag eller bidrage med enheder, der udsendes i rammen af værnsfælles eller multinationale enheder.
Men de tre bataljonskampgrupper skal også kunne splittes op igen – foldes ud – og danne kernen i seks bataljonskampgrupper. De er nødvendige, når der skal gennemføres en længerevarende indsættelse. Det kræver et vist varsel. Det er derfor nødvendigt, at personel, kadrer og enheder fra reaktionsstyrkeuddannelsen er klar til at supplere den stående struktur.
Hærens operative enheder er en del af centrene
Hærens operative enheder vil indgå i centre, der varetager både styrkeudviklingen og styrkeproduktionen til opstilling af bataljonskampgrupper med mere.
Den præcise sammensætning og geografiske fordeling kan først lægges fast, når kasernespørgsmålet er afklaret.
Hærens kamptropper, herunder Hærens Kampskole samles under et nyt kampcenter. Chefen og staben baseres som udgangspunkt på den nuværende 2. brigade, men de underlagte enheder vil være fordelt på flere kaserner.
Et kampstøttecenter vil som udgangspunkt omfatte hærens ingeniør- og ildstøtteenheder, men den præcise sammensætning vil først kunne lægges fast, når kasernespørgsmålet er afklaret.
Logistikenhederne samles i et støttecenter. HOK forventer, at dele af hærens logistiske kapaciteter bliver en del af værnsfælles løsninger indenfor logistikområdet. For militærpolitiet er det allerede besluttet, at alle forsvarets militærpolitikapaciteter samles i rammen af den nuværende militærpolitibataljon.
Placering af stab og enheder ved det Danske Internationale Logistikcenter har sammenhæng til eventuelle værnsfælles løsninger på logistikområdet. Placeringen er derfor ikke afklaret endnu.
En række specialenheder samles i et specialcenter. Med oprettelsen af specialcenteret opbygger hærens sin kapacitet inden for efterretningstjeneste, mens en række mindre enheder og kapaciteter samles og samtænkes i en større, organisatorisk ramme.
De enheder, som HOK overvejer at underlægge specialcenteret, er Opklaringsbataljonen, 3. Intelligence, Surveillance, Target Aquisition and Recce (ISTAR) afdeling, Elektronisk Krigsførelses (EW) kompagni og en række mindre stabsfunktioner, herunder dele af den nuværende stab ved Danske Artilleriregiment. Militærpolitibataljonen kan også blive en del af centeret.
Nuværende 1. Brigades stab danner som udgangspunkt grundstammen i et internationalt center, der får til opgave at uddanne hærens enheder og enkeltpersoner umiddelbart før indsættelse i internationale operationer. Derudover skal centeret opretholde ekspertise indenfor kapacitetsopbygning.
Nuværende Danske Division, som er hærens kapacitet på højere føringsniveauer, bliver fastholdt som en taktisk stab, der både kan indgå i en værnsfælles planlægnings- og føringskapacitet og løse hærspecifikke føringsopgaver.
Placering af Telegrafregimentets stab og føringsstøtteenheder vil først stå helt klart, når de værnsfælles muligheder er undersøgt i 2014. Indtil da vil Telegrafregimentet være en del af hærens centerstruktur. En af overvejelserne går på at lade føringsstøtteområdet indgå under kampcenteret.
Hærens Sergentskole forbliver en del af hærens struktur, men den præcise forankring bliver naturligvis overvejet.
Totalforsvarsregionerne, der varetager den nationale styrkeindsættelse, vil fortsat være underlagt Hærens Operative Kommando. De nuværende tre regioner bliver sammenlagt til to, benævnt Total-forsvarsregion Øst og Totalforsvarsregion Vest, delt af Storebælt.
Jægerkorpset vil fremover indgå i en værnsfælles specialoperationsstyrkekapacitet og udgår dermed af hærens struktur. Jægerkorpsets fremtidige relationer til hæren bliver undersøgt i det kommende arbejde.
Hærens Officersskole bliver en del af en værnsfælles officersskole under Forsvarsakademiet fra 2014. Indledningsvis bliver der tale om en organisatorisk samling og skolen forbliver derfor på Frederiksberg Slot indtil videre.
Der er lang vej endnu
En række spørgsmål om hærens nye centerstruktur skal nu undersøges grundigt.
HOK overvejer, hvad centrene helt præcist skal indeholde, men der skal også findes svar på, hvad de skal hedde, og hvordan hærens traditioner bedst videreføres – begge forhold med udgangspunkt i forankringen af hærens historie i regimentsstrukturen. Arbejdet er imidlertid helt afhængig af beslutningen om den fremtidige kasernestruktur. En beslutning, der vil blive truffet i løbet af 2013. Først når der er truffet beslutning om den fremtidige geografi, kan det endeligt fastlægges, hvordan hærens struktur skal se ud fremover.
Som en del af forliget er det besluttet, at forsvaret skal undersøge mulighederne for værnsfælles løsninger på en række områder. Det vil også berøre hærens struktur på længere sigt. For eksempel undersøger forsvaret muligheden for at etablere en værnsfælles operativ kommando, der vil involvere staben ved Hærens Operative Kommandos.
Hærens Operative Kommando er meget opmærksom på, at personellet i berørte enheder og stabe hurtigst muligt ønsker en afklaring af de fremtidige tjenestemuligheder og vil informere så snart som beslutninger bliver taget og usikkerheder fjernet.