[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Opdateret: 27-04-2012, kl. 07:55

Tanken bag løbet er, at give alle en mulighed for at vise deres støtte til de udsendte soldater.
Løbet vil blive afholdt i samarbejde med Frederiksberg Kommune og foregå i Søndermarken tirsdag den 3. maj 2012 med løbsstart kl 17:00.
Løberne inddeles i hold, som vil blive sendt af sted forskudt.

Kadet på Hærens Officersskole og medlem af Hærens Officersskoles Idrætsforening løjtnant Nicolai C. Jensen er manden bag årets løb, som forhåbentlig vil kaste et overskud af sig til det store frivillige arbejde, der bliver gjort på veteranhjemmet i København.

 - Det at arbejde i internationalt regi er efterhånden en naturlig del af vores arbejde som soldat. Det har også nogle negative sider for de folk, der har været udsendt i internationale missioner, som slås med både fysiske og psykiske mén. Det er der efter min mening ikke nok fokus på og støtte omkring, og derfor vil jeg gerne bruge støtteløbet til at udbrede kendskabet til forholdene, som soldater har før, under og efter en udsendelse, forklarer Nicolai, inden han uddyber:

- Jeg har valgt at fokusere på det arbejde, som veteranhjemmene gør. Det er også derfor, at vi har valgt at prøve at ramme lidt bredere i år blandt andet ved at åbne op for, at civile og medarbejdere fra andre steder i Forsvaret kan deltage.

Den nyudnævnte forsvarschef, general Peter Bartram, vil være til stede for at åbne løbet officielt klokken 16:30 den 3. maj.
Soldater fra kamppausekompagniet fra Slagelse, der beskæftiger og hjælper veteraner med behov for en pause, deltager også i løbet.

Se information om løbet på forsvaret.dk/ho

For yderligere information og pressehenvendelser kontaktes Hærens Officersskoles presseofficer, major Morten Kjelmann på telefon nr.. 3613 2600.



Arkivfoto: 2011