[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



- Den kommende tid vil medføre store ændringer for forsvaret. Det bliver en vanskelig omstillingsproces, som vil kræve, at vi forholder os til vores egen historie, kultur og selvforståelse, udtaler generalen.

- Danmark har i dag et forsvar, der er relevant og effektivt som aldrig før. Hver eneste dag hjælper forsvaret både befolkning og samfund herhjemme i Danmark såvel som ude i verdens konfliktområder og brændpunkter. Det giver forsvaret stor anerkendelse og respekt - både ude og hjemme.

Det nuværende forsvarsforlig udløber med udgangen af 2014 og regeringspartierne vil fremover spare 2,7 mia. kr. om året på forsvaret. Uanset udfaldet af de politiske forhandlinger forventer Forsvarschefen, at besparelser vil kræve rationaliseringer gennem afskedigelser, ændrede procedurer og samarbejdsrelationer, samt lukning af tjenestesteder.

- Selvom jeg har sympati for de mange støtteinitiativer for at bevare lokale militære etablissementer, må jeg fastholde, at vi i helhedens interesse kun har behov for bygninger, hvis vi har noget at fylde i dem, udtaler general Peter Bartram. Han opfordrer politikerne til en åben og ærlig proces af hensyn til de ansatte i forsvaret.

Generalen vurderer, at det danske forsvar aldrig har været mere effektivt, og Danmark bør værne om erfaringerne fra de seneste års opgaveløsninger i Afghanistan og andre indsættelser.

- Vi skal bevare de bredest mulige kompetencer og ikke fokusere på en enkelt type af operationer .

Forsvarschef general Peter Bartram har i dag en kronik i Jyllands-Posten.

Læs kronikken her