[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Korte opdateringer som denne kommer ofte her på HOK’s hjemmeside. Følgende reportage er en beskrivelse af et af disse pludselige, korte og intensive engagementer, som ofte kendetegner mange af de kamphandlinger, danske soldater kommer ud for i Helmand.
Det er sidst på eftermiddagen i det lille check point i Nad’ Ali syd for Camp Bastion. Her står omkring 20 mand fra Viking kompagniet og kontrollerer trafikanterne på den støvede landevej for våben og sprængstoffer. Luften er kølig, skyerne hænger lavt og humøret er højt. Det er sidste dag på operationen. Slut med feltrationer og pulverkaffe. Hjemme i lejren venter bøfferne og kagebordet.
Udover soldaterne er checkpointet fyldt med civile afghanere. Hovedsageligt pashtunske bønder og handelsfolk med lange skæg, senede arme og vejrbidte ansigter, der vidner om det hårde liv for lokalbefolkningen omkring Helmand-floden. Mange sidder i kø på begge sider af check pointet. Andre er ved at blive undersøgt inde midt i.
Omkring en snes nysgerrige børn er også kommet til. Kun drenge. Pigerne og kvinderne følger interesseret med på afstand. Deres tilslørede hoveder titter frem fra compound mure og små haver, men de kommer aldrig frem. Kun en gammel tandløs kvinde i sort hijab er modig nok til at komme helt tæt på og betragte det uvante skue ved det lille vejknudepunkt. Umiddelbart er her fred og ingen fare.
Et minut i Kaos. 30 sekunder efter ildåbning. Alle er på maven og førerne prøver at skabe overblik.
Springer for livet
Pludselig flænges luften af overlydsknald fra projektiler, der gennembryder lydmuren omkring soldaterne. Et minut med skrattende maskingeværer, støv fra opspringende kugler. Alle i området, afghanske fædre med deres børn, gamle mænd, kvinder og soldater, springer for livet og kaster sig ned i nærmeste dækning eller bare på maven i mangel af bedre. Et minut hvor soldaterne og førerne prøver at få overblik, mens adrenalinen skærper alle sanser. Hvor kommer beskydningen fra? Hvor er fjenden? Hvordan stopper vi det her? Et minut med kaos.
De første til at tage kampen op, er de tunge maskingeværskytter i tårnene på de pansrede mandskabsvogne. De har siddet deroppe i panserets relative beskyttelse og sikret de andre. Nu har de som de første fået øje på de fjendtlige skytters mundingsglimt fra et levende hegn 5-600 meter væk, og maskingeværerne begynder at dunke tunge kappeklædte 12,7 mm projektiler ned mod fjendernes ildstilling.
Bundet af beskydningen
Det er ikke nok til at stoppe den fjendtlige beskydning, men den bliver forstyrret og mere ufokuseret, så soldaterne på jorden kan begynde at bringe sig i stilling. Det gør de langs en lav compound mur ved siden af Check pointet. Først tre, så fire og til sidst en hel gruppe, der kommer løbende fremad foroverbøjede for at undgå de fjendtlige projektiler.
Efter et par minutter kunne hele delingen besvare ilden, og fjenden måtte trække sig.
Der er gået ca. tre minutter, og førerne er nu ved at have overblik over situationen. Som ved et lykketræf er ingen, hverken civile eller soldater, endnu blevet ramt. De tre soldater, der stod forrest i checkpointet og visiterede folk, ligger bundet af fjendens ild ude på en mark. Det gør seks andre også. De var på vej fra delingens hvileområde en halv kilometer væk, da ildkampen brød ud.
Kaskader af projektiler
At dømme efter mundingsglimtene og beskydningens intensitet kommer ilden fra seks fjender. Fire med geværer og to med maskingeværer. De beskyder checkpointet og hvileområdet samtidigt fra to sider. Soldaterne ved compound-muren begynder at markere fjendens stillinger med rød røg fra deres granatkastere, og delingens mange maskingeværer går i gang med metodisk at bestryge målene med kaskader af projektiler.
Gruppen har nu lokaliseret fjenden i et hegn og markerer det med rød røg fra granatkasterne, hvorefter maskingeværerne tager over og bestryger målområdet.
Få minutter efter er der ro. Helt ro. Selve ildkampen har varet omkring ti minutter. Fjenderne trækker sig tilbage, men soldaterne vil gerne have fat i dem. To pansrede mandskabsvogne med to grupper rykker frem til hegnet, hvor fjenden skød fra. Her er der dog ingen tilbage. Fjenden er som sunket i jorden.
Soldaterne er dog i højt humør. Adrenalinsuset og lettelsen er sat ind og udløser store smil og løftet stemning. Radioen i den pansrede mandskabsvogn skratter. Fire dages operation er slut. Når soldaterne kommer hjem til lejren, skal de samles til debriefing og tale kampen igennem, men lige nu er bad, varm aftensmad og ren uniform det, de glæder sig mest til.