[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Kamp-, kampstøtte- og logistikenhederne har individuelt uddannet deres bidrag til ISAF missionen, men får nu en god og effektiv træning i at samarbejde med de andre tjenestegrene. Der er på øvelsen opstillet forskellige scenarier som soldaterne skal træne og de bliver løbende evalueret igennem øvelsen. Der er planlagt flere samvirkeøvelser for hele ISAF 14 i maj og juni måneder inden udsendelsen til sommer.
Afsiddede ISAF 14-soldater i Finderup Øvelsesterræn. Foto: Torben Grinderslev
- Til hverdag har jeg ansvaret for uddannelsen af langt de fleste af kampenhederne samt stabene til ISAF 14, fortæller oberstløjtnant Kresten Hedegård fra Jydske Dragonregiment i Holstebro, der er chef for det det kommende hold til, der udsendes til Afghanistan i august 2012.
Oberstløjtnant Kresten Hedegård, CH/DANCON, ISAF 14, på øvelse i Finderup Øvelsesterræn.
Foto: Torben Grinderslev
- Missionen i Afghanistan kræver at alle soldater er i stand til at samarbejde, uanset hvilken tjenestegren de kommer fra. Jeg ønsker at samarbejdet er baseret dels på nogle faste procedurer, men især på personlige relationer. Næste trin i samarbejdet er at træne operationerne i samarbejde med det afghanske militær og politi, fortsætter oberstløjtnant Kresten Hedegård.
Evakuering af en såret soldat med helikopter, er et moment i øvelsen. Foto: Torben Grinderslev
Faktaboks:
|
I Det Danske Kontingent (DANCON), ISAF 14 (august 2012) indgår disse enheder:
- En stab på ca. 20 soldater.
- Et stabs- og logistikkompagni (ST&LOGKMP), der indeholder enheder til støtte for de øvrige dele af DANCON.
- En kapacitetsopbygningsenhed (KOBENH), der har til opgave, at støtte de afghanske sikkerhedsstyrkers uddannelse og træning.
- Et panserinfanterikompagni (Bravo-kompagniet) der kører i Infanteri Kampkøretøj (IKK) og PMV G3.
- En kampvognsdeling (KVGDEL) på tre Leopard 2 A5.
- En militærpolitienhed (MPENH) der skal støtte øvrige danske enheder.
- En specialoperationsenhed (SOF), der skal hjælpe med at oprette og uddanne afghanske specialstyrkepolitienheder.
- Et dansk Nationalt Støtteelement (NSE), der støtter alle danske enheder i det sydlige Afghanistan.
- Stabsbidrag der indgår i henholdvis HQ TFH og HQ RC (SW).
I alt er det danske kontingent i Helmand i Afghanistan (DANCON) på ca. 600 soldater.
|